Løgismose og Meyer hyrer økonomidirektør

Fødevareflagskibet L+M Aps, fusionen mellem Grønlykke-familiens Løgismose og Claus Meyers virksomhed, har nu også fået besat pladsen som økonomidirektør.
Det fremgår af en meddelelse fra cvr-registeret, som overfor FødevareWatch er blevet bekræftet af adm. direktør Steen Halbye.
Gruppens nye økonomidirektør er Henrik Vildenfeldt, som ifølge sin LinkedIn-profil har brugt det seneste halvandet år på at holde pause fra erhvervslivet for at nyde livet.
Forud for pausen har han arbejdet som økonomichef i limvirksomheden Dynea, og før det var Henrik Vildenfeldt senior vice president i virksomheden Cargotec.
FødevareWatch har været i kontakt med den nyudnævnte direktør, der tager hul på arbejdet i L+M Aps i dag, men han henviser til Steen Halbye for en kommentar på det nye job.
Tilbage i midten af december tiltrådte Steen Aalund Olsen, direktør i Løgismose Mejeri og Fødevarer, posten som COO, og forud for det var Steen Halbye, der også er adm. direktør i Meyers A/S, blevet udnævnt som adm. direktør i det nye moderselskab.
Løgismose-Meyer opkøb godkendt
Relaterede artikler:
Meyer og Løgismose styrker hinandens brands
For abonnenter