FødevareWatch

Pommes frites-mangel breder sig

En arbejdsmarkedskonflikt i USA betyder, at McDonald’s nu har problemer med at servere pommes frites i endnu et land.

Foto: Gene J. Puskar

Kort før jul kom det frem, at en arbejdsmarkedskonflikt blandt havnearbejdere på USA’s vestkyst betød, at McDonald’s-restauranter i Japan snart ikke længere kan servere pommes frites til sine kunder – og nu er endnu et land i fare for at måtte undvære de friturestegte kartoffelstave som supplement til en Big Mac.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det økonomisk pressede sydamerikanske land Venezuela er ifølge nyhedsbureauet holdt op med at servere pommes frites ved flere af sine 100 McDonald’s-restauranter pga. krisen. I stedet må kunderne nøjes med arepas – et traditionelt venezuelansk fladbrød baseret på majsmel – eller stave af Yuca – også kendt som Kassava – en slags stivelse udvundet af maniokplanten.

Det vides dog ikke, hvorfor pommes frites-mangelen kun har ramt Venezuela og ikke de omkringliggende sydamerikanske lande. Men en del af forklaringen skal muligvis findes i, at landet er på randen af en dyb økonomisk krise med galoperende inflation.

Venezuelas økonomi er dybt afhængig af landets enorme olielagre, som tegner sig for mere end 95 pct. af landets eksportindtægter, og olieprisen er igennem længere tid styrtdykket, hvilket har lagt et overordentligt pres på statsbudgettet i Venezuela.

Men mens landets præsident, Nicolas Maduro, fortsat må kigge langt efter en løsning på de økonomiske problemer, så kan der dog være gode nyheder for de pommes frites-hungrende venezuelanere.

FødevareWatchs søstermedie ShippingWatch kunne nemlig onsdag berette, at der er afklaring på vej i havnekonflikten i USA, hvor forhandlingerne mellem konfliktens parter er gået ind i en ny fase.

McDonald's i Japan mangler pommes frites

Pomfritten kan blive verdensarv

Han vil have os til at spise flere Big Macs

McDonald's vil ændre på sine opskrifter

Nye muligheder ved McDonalds-kassen

Byg-selv-burgere skal redde McDonald’s

Mere fra FødevareWatch

Royal Greenland vil sprede nettet mere ud globalt

Den grønlandske fiskekæmpe skal have flere og tykkere tråde ud til de store globale markeder. Efter et barskt 2020 med nedgang i omsætningen på knap en halv mia. kr. og underskud skal salgskanalerne være stærkere, lyder det fra topchef Mikael Thinghuus.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier