FødevareWatch

Endelig bestyrelse på vej i Løgismose-Meyer fusion

COO er nu udpeget i den nye Løgismose-Meyer koncern. De endelige brikker i bestyrelsen mangler stadig at falde på plads, men det er meget tæt på, fortæller direktør.

Foto: /ritzau/Anders Birch

Der arbejdes på højtryk med at uddele hatte til den nye bestyrelse bag L+M ApS - fusionen af fødevareklenodierne Løgismose og Meyers.

Det fortæller Steen Aalund Olsen, direktør i Løgismose Mejeri og Fødevarer, som får ansvaret for produktion.

”Vi er nu i processen mellem signing og closing med det nye setup med Løgismose og Meyer. Min rolle er, at jeg bliver COO. Jeg bliver ansvarlig for alt, hvad der hedder produktion, kvalitet og logistik - det bliver meget de opgaver, jeg får med at gøre,” siger han til FødevareWatch og fortsætter:

”Vi skal i gang med at finde ud af lige præcis, hvordan alle kort skal ligge, og hvad der er klogest at gøre. Men det er lidt svært så længe, transaktionen ikke er tilendebragt. Men når den er godkendt, trækker vi i arbejdstøjet – det går vi og venter på, og det er lige på trapperne. Så finder vi ud af hvem, der skal gøre hvad,” siger direktøren.

Mejeriet og fødevareproduktionen på Fyn har Steen Aalund Olsen allerede ansvaret for, og det fortsætter han med. Dertil vil han have ansvaret for Løgismoses aktiviteter i Netto.

Olsen er netop konstitueret som midlertidig direktør i Løgismose A/S efter, at adm. direktør siden april 2013, Peter Eriksen Jensen, er udtrådt af direktionen. Det fremgår af en meddelelse fra CVR-registret.

”Han er trådt fra i forbindelse med salget her. Han sidder i rigtig mange bestyrelser og har masser at se til. Jeg tror sådan set, at der er mange andre, der river i ham, så han har nok taget en ny opgave under sine vinger, fordi opgaverne er løst ovre hos os. Og det har han gjort rigtig godt,” fortæller Steen Aalund Olsen.

Som bekendt bliver Steen Halbye adm. direktør i fusionsselskabet L+M ApS, mens det endnu ikke er afgjort hvem, der bliver bestyrelsesformand.

Hemmelig milliardærarving bag Meyers USA-eventyr

Netto-chef: Ingen plads til Meyer i vores butikker

Meyer og Løgismose styrker hinandens brands

Meyer: En lettelse at sælge

Mere fra FødevareWatch

Ny formand i nordjysk fiskekoncern

Fiskekoncernen Seafood Danmark fik i sommer ny koncernchef, og nu er der også kommet ny bestyrelsesformand i selskabet med de store vækstambitioner.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier