FødevareWatch

Den printede pizza kan være på trapperne

Udprintede måltider bliver 3D-printernes helt store gennembrud, og det vil ske snart, mener amerikansk professor.

Teknologien bag 3D-print har efterhånden eksisteret i 30 år. Men udskriften på væggen er dog, at printerens potentiale for at revolutionere klodens produktionsmekanismer endnu er uforløst. Det vil dog snart ændre sig, og opskriften på bredere succes, er udprintede måltider.

Det fastslår professor ved det amerikanske Cornell University, Rod Lipson, der beskæftiger sig med udskrivning i tre dimensioner. Ifølge ham bliver udprintede madvarer 3D-printerens "killer app" - altså den funktion der overbeviser verden om selve teknologiens berettigelse.

"Der er mange interessante måder at bruge denne teknologi til at kreere nye fødevarer, der ikke let kan skabes på konventionel vis," siger han til websitet foodnavigator-usa.com.

I begyndelsen kunne printerne kun udskrive hård plast. Men efterhånden kan printerne håndtere langt flere materialer som ikke blot træ og glas, men nu også også fødevarer. Samtidig er prisen på printerne med årene faldet fra flere mio. kr. til nu at kunne erhverves for mindre end 10.000 kr. Begge ting er forudsætninger for at skabe et marked for udprintet mad, mener professoren, der peger på, at der er flere fordele ved metoden.

Dels vil det gøre det lettere at sammensætte måltider, der indeholder præcis de ingredienser, den enkelte har brug for. Dels kan det gøre fremtidens proteinindtag mere smagfuldt for øjet. For såfremt forudsigelsen om, at vi i fremtiden skal spise insekter, behøver de ikke at blive udskrevet til at ligne insekter, men kan lige så vel indtage form af en tornados.

For såvel potentialet som udfordringen for 3D-printede måltider består ikke mindst i formen. For foreløbigt har det ikke just været muligt at printe blæksprutteringe eller skrive burgere ud lag for lag, da teknologien endnu ikke kan håndtere særligt mange ingredienser. Men det kan være ved at ændres; blandt andet skulle virksomheden Natural Machines snart lancere deres printer Foodini, der kan håndtere flere råvarer.

Derudover er udfordringen ved de aktuelle printere, at de er vanskelige at rengøre efter brug, samt at det tager adskillige timer at printe et måltid.

Svigermor inspirerede unge iværksættere

Landbruget skal i fremtiden dyrke insekter

Proteinbar af insektmos med stort potentiale

Mere fra FødevareWatch

Ny formand i nordjysk fiskekoncern

Fiskekoncernen Seafood Danmark fik i sommer ny koncernchef, og nu er der også kommet ny bestyrelsesformand i selskabet med de store vækstambitioner.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier