FødevareWatch

GuldBageren afværger truende konkurs

Bagerkæden har fundet en løsning ud af krisen, og revisor skal nu udarbejde et nyt budget.

Foto: Martin Lehmann/Polfoto/Arkiv

GuldBageren har afværget en truende konkurs og besluttet sig for at fortsætte bagerkæden.

Beslutningen blev truffet på et ekstraordinært møde torsdag, hvor det lykkedes at sikre opbakning fra hovedparten af kædens medlemmer.

”Det var et meget positivt møde, som giver grund til at tro, at der er en fremtid for GuldBageren, og vi bruger derfor endnu nogle dage på at sikre, at vi kommer helt i mål,” siger kædeansvarlig Michael Mikkelsen.

Det var et meget positivt møde, som giver grund til at tro, at der er en fremtid for GuldBageren"

Michael Mikkelsen, kædeansvarlig, GuldBageren
GuldBageren, der består af 54 selvstændige bagermestre, bad i denne uge sine medlemmer om at bidrage med 20.000 kr. hver for at sikre indkøb- og markedsføringskædens fortsatte drift.

Medlemmerne fik en frist indtil midnat onsdag, og ifølge Michael Mikkelsen valgte over 40 bagermestre at spæde i den slukne fælleskasse.

De medlemmer, der afviste at betale, forlader nu kæden og skal ifølge Ekstra Bladet skifte facader, emballager og andet, der knytter sig til konceptet.

Beslutningen om at videreføre GuldBageren betyder, at revisor nu er blevet bedt om at udarbejde et nyt budget for kæden, der leverede et underskud på 1,2 mio. kr. sidste år.

”Formålet er at få et realistisk grundlag for det fremtidige arbejde i GuldBageren. Vi ønsker ikke, at vi om et år skal stå i den samme situation, som den vi står i lige nu,” siger Michael Mikkelsen.

Bestyrelsen mødes igen sammen den 17. december for at vurdere oplægget fra revisoren og tage stilling, hvad der skal fremover.

Kendt bagerkæde er truet af konkurs

Krigen om håndværksbrødet

Kæmpe comeback: Nu kan du købe frisk brød i 2000 butikker

Mere fra FødevareWatch

Daloon klar til langt sejt træk på indtjeningen

Der er for første gang i flere år overskud i forårsrulleselskabet. Nu skal der fokus på at skabe mere værdi og erobre marked indenfor blandt andet foodservice, lyder meldingen fra Daloon-direktør.

Palsgaard får lov til at fyre med LPG

En række virksomheder har ansøgt Miljøstyrelsen om lov til at bruge andre energiformer i deres produktion. Styrelsen har nikket til ingrediensvirksomhedens Palsgaards ansøgning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier