Avis: Aktivist-fond vil overtage Sainsbury’s
Koncernen J Sainsbury, der står bag Storbritanniens næststørste supermarkedskæde Sainsbury’s, kan være på vej til at blive overtaget af en kapitalfond.
Det skriver den britiske avis Sunday Telegraph.
Crystal Amber, der beskrives som en aktivist-fond, er ifølge avisen i samtaler med adskillige udenlandske investorer om at købe store aktieandele i detailkoncernen, hvilket ses som en del af en plan om helt at overtage styringen i selskabet.
Crystal Amber er tilsyneladende blevet kontaktet af en unavngiven amerikansk investor, som selv vil købe en betydelig andel i J Sainsbury, og sammen vil de to parter, samt muligvis andre investorer, forsøge at tage kontrol over selskabet allerede fra det nye år, skriver avisen.
Formålet er, at sikre den pressede detailkoncern mod at blive overtaget af en udenlandsk aktør, samt at presse selskabets nuværende ledelse til at skille sig af med sine betydelige ejendomsaktiviteter.
Sainsbury’s, der er en af de såkaldte Big Four på det britiske detailmarked, har ligesom de andre store aktører været under hårdt pres fra discountkæderne Aldi og Lidl i de senere år. Selskabet aktiepris er dalet med ca. 33 pct. i løbet af indeværende år, skriver Bloomberg, som dog kan berette, at aktieprisen steg med 3,7 pct. mandag i kølvandet på historien fra Sunday Telegraph.
Britisk detailkæmpe er presset af discountkæder
Nedturen fortsætter for ’The Big Four’
Hvem vinder den britiske detailkrig
Britisk kæde rammer ny bølgedal
Relaterede artikler:
Netto har nu fire butikker i England
For abonnenter
Netto vil slås hårdere med tyske discountkæder
For abonnenter