FødevareWatch

Burger King overtager canadisk restaurantkæde

De canadiske myndigheder har godkendt handlen mellem Burger King og den canadiske restaurantkæde Tim Hortons, der er kendt for at severe kaffe og doughnuts.

Foto: AP Photo/Erie Times-News, Christopher Millette

De canadiske myndigheder godkendte torsdag den amerikanske fastfoodkæde Burger Kings overtagelsesbud på det canadiske donut- og kaffe-klenodie Tim Hortons. Det fusioneredes selskab nye hovedkvarter kommer til at ligge udenfor Toronto. Det skriver Wall Street Journal.

"Vores regering er glad for selskaber som Burger King, der ønsker at investere i Canadas økonomi og ønsker at nyde godt af vores lave skatter og åbne markeder," udtaler James Moore, erhvervsminister i Canada, ifølge Wall Street Journal.

Det samlede selskab kommer til at betale skat i Canada, hvor selskabsskatten er betydeligt lavere end i USA, hvilket var årsag til en del kontroverser i både USA, da overtagelsen blev annonceret. USAs selskabsskat er på 40 pct. mens Canadas er på blot 26,5 pct.

Rammer i ned i skatterabat

Overtagelsen var blandt andet kontroversiel fordi den rammer ned i en heftig debat om multinationale selskabers skatteunddragelse, samt fordi handlen er delvist finansieret af milliardæren Warren Buffett, der tidligere har talt dunder mod firmaers brug af skattesmuthuller.

Burger Kings topchefer afviser dog fortsat, at beskatning er årsag til at kæden flytter sit nye hovedkvarter til Canada.

I Canada har Burger Kings overtagelse af Tim Hortons, siden planerne blev annonceret, også været heftigt omdiskuteret. Dog ikke på grund af skattespørgsmål, men fordi Tim Hortons af mange canadiere bliver set som et nationalklenodie og symbol på Canadas erhvervs- og restaurantkultur.

De canadiske bekymringer er dog blevet beroliget af Burger King, der har lovet at drive kæden videre som et separat brand. Det fusionerede selskab vil blive verdens tredjestørste fastfoodkæde, efter McDonald's og Subway.

Burger King jagter kæmpelån til canadisk opkøb

Burger King overgår forventningerne

Burger King udvider i Danmark

Mere fra FødevareWatch

Supermarkedets prisskilte står til at blive varmt valgtema

SF’s forslag om en hasteundersøgelse af supermarkedskædernes prisstigninger bliver både kaldt en ”gratis omgang” og en ”god ide” blandt politiske aktører og interesseorganisationer. Én ting er der enighed om: Temaet ventes at blive centralt i valgkampen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier