FødevareWatch

Arla streger 100 jobs i Storbritannien

Som led i den videre udvikling af Arlas britiske forretning har mejerkoncernens britiske afdeling, Arla Foods UK, valgt at fyre 100 mejeriansatte.

Storbritanniens største mejerikoncern, Arla Foods UK, siger farvel til 100 ansatte som led i en større organsationsændring.

Det skriver Arla Foods UK i en meddelelse.

Arla har i de seneste år investeret mere end 500 mio. britiske pund i markedet på den anden side Nordsøen, hvor man blandt andet har fusioneret med Milk Link og det har været en af hovedårsagerne til at at man i dag har rekrutteret mere end 3000 andelshavere.

Det næste skridt på vejen handler ifølge Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør for Arlas britiske marked, om at udvikle forretningen i retning af endnu mere innovation, og det skal ske med færre medarbejdere ombord.

"Jeg ved, at der ligger mange flere muligheder for os i måden at køre mejeriproduktion videre på, og at vi kan gøre det endnu mere spændende for vores kunder og forbrugere. De ændringer, vi har annonceret, vil give os mulighed for at skrue op vores innovation og anvende de sundhedsfremmende egenskaber, som mejeriprodukter har at tilbyde. Vi har ambitiøse planer for det næste år, herunder yderligere investeringer i vores Arla brand samt lancere en række nye produkter i vores nuværende og i nye kategorier," udtaler han i pressemeddelelsen og tilføjer:

"Vi kommer til at arbejde på tværs af vores organisation med at begrænse antallet af foreslåede afskedigelser, og jeg forstår, at dette vil være en usikker tid for nogle af vores kolleger og deres familier. Men de planer, som vi annoncerer i dag, vil gøre os bedre i stand til fortsat at være den stærkeste og bedste mejerivirksomhed i fremtiden.

Tysk mejerigigant køber op hos britisk rival

Lurpak er størst i Storbritannien

Arla lancerer Cocio i Storbritannien

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier