Julemad for milliardbeløb ryger ud
Mad for 1,1 mia. ender i danske skraldespande.
Det skriver Landbrug & Fødevarers nyhedssite Foodculture.
"Landbrug & Fødevarer vurderer, at det er forholdsvis store mængder julemad, der bliver smidt ud. Således lyder organisationens estimat at mad til en samlet værdi af 1,1 milliarder kr. ender i danske skraldespande i løbet af december. Det svarer til 700 kr. pr. husstand," hedder det.
Ifølge Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer, er en løsning på at imødegå spildet at koncentrere sig om at købe gode råvarer.
"Altså at sætte kvaliteten for råvarer som and, flæskesteg, rødkål og så videre i højsædet. Det koster lidt ekstra, men smager til gengæld også bedre. Og vi ved fra undersøgelser, at smag er et meget vigtigt parameter for, hvad danskerne prioriterer, når de handler ind til juledagene,” siger hun.
Relaterede artikler:
Madspild står i vejen for offentlig økologi
For abonnenter
Regionsrådsformand foreslår smagspaneler på hospitaler
For abonnenter