Hækkerup advarer mod at lade rige diktere forbrugeretik

Travle småbørnsforældre eller mindre bemidlede danskere skal ikke skamme sig, fordi de ikke har overskud til at handle, typisk dyrere, lokale råvarer eller selvdyrket frugt og grønt, mener Karen Hækkerup. Hun advarer mod at lade de rige og veluddannede bestemme, hvad der er etisk korrekt.
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint

 ”Vi er i færd med at skabe et gastronomisk kastesystem, hvor de rigeste bestemmer, hvad der er etisk korrekt forbrug.”

Sådan lyder indledningen i en skarp kronik i dag i Politiken af adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup. En kronik, der kommer i kølvandet på en boganmeldelse og et interview med gårdejer Lone Vitus. ”Hun har i sin bog ' Mad vs. fødevarer' nogle meget skarpe holdninger til fødevareproduktionen i Danmark, som hun flere steder kalder giftig og en del af et sygt system,” som Hækkerup formulerer det.

”Jeg vil i stedet adressere den frygt og skam, der på trods af sit afsæt langt fra sandheden, er ved at blive sandheden foran køledisken,” skriver hun videre og tilføjer:

”Du skal skamme dig over din mad, hvis du ikke følger en bestemt trend. Du skal skamme dig, hvis du ikke selv dyrker frugt og grønt eller i det mindste køber økologisk. Hvis du ikke laver al din mad fra bunden, hvis du ikke er med i et fødevarefællesskab, og hvis du ikke kan udpege den mark, din gris har tumlet sig på, inden den blev til bacon, som du efter etiske overvejelser kun spiser en gang om ugen, så bidrager du til det forestående klimatiske ragnarok.

Kort sagt: Du skal skamme dig, når du handler ind, hvis du er som flertallet i dette land: en helt almindelig forbruger, der prøver at få enderne til at mødes i en travl hverdag.”

De rige får lov til at bestemme

Hun henviser i kronikken til, at professor Kirsten Halsnæs fra DTU og medlem af Det Etiske Råd i mandags på en konference om etisk forbrug, arrangeret af Landbrug & Fødevarer, Det Etiske Råd og Forbrugerrådet Tænk, forklarede at de rige og veluddannede får lov til at bestemme, hvad der er etisk korrekt forbrug.

”Det er statistisk set en meget lille del af forbrugerne i Danmark. Men alligevel får de lov til at sprede frygt og lede ved køledisken, og det er hverken rimeligt eller konstruktivt, at vi er i færd med at skabe et gastronomisk kastesystem.”

Ifølge Hækkerup er det fint, at nogle forbrugere har overskuddet til at handle lokalt og dyrke egen grøntsager. Men de skal ikke se ned på de, der kan - ”slet let ikke når de danske varer, der findes i køledisken, både er sunde og ordentligt produceret.”

Hækkerup vil lægge pres på gamle kolleger

Forbrugere har igen tillid danske fødevarer

Sådan var Hækkerups vej til landbrugets top 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Photo: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg