FødevareWatch

Vitamin-forskning leverer ny ammunition til fødevaresektor

Helsekostbranchen, fiskeindustrien og bl.a. brød-og mejerisektoren får ny ammunition til kampagner for at berige fødevarer med D-vitamin: Forskning afslører, at det kan være direkte sundhedsfarligt at mangle D-vitamin.

Foto: Thomas Larsen/POLFOTO/arkiv

Ifølge en ny undersøgelse er det direkte sundhedsfarligt at mangle D-vitamin, skriver Politiken. Selvom en del af løsningen kan være et skud sol og mere fisk, så kan vitaminberigede fødevarer, som er et udbredt fænomen i blandt andet USA, hvor man fra hylderne i supermarkedet kan få snart sagt alle madvarer tilsat et eller flere skud vitamin, også være vejen frem.

I Danmark er vi ikke ret langt på den front, men ifølge professor Lars Rejnmark fra Aarhus Universitetshospital, Endokrinologisk Afdeling, har op imod 500.000 danskere "betydelig mangel" på D-vitamin, og det rummer et potentiale for de mange danske fødevarevirksomheder, som arbejder med berigelse af madvarer.

Professoren, der mener at det vil fornuftigt at begynde at tilsætte D-vitamin i visse fødevarer, siger til Politiken:

"På den måde ville man i hvert fald kunne udrydde svær mangel på D-vitamin."

Folk med et lavt indhold af D-vitamin i blodet - skriver Politiken - rammes oftere af sygdomme, der slår dem tidligere ihjel, end hvis blodet havde haft mere D-vitamin, viser dansk forskning, der i dag bliver offentliggjort i det anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift British Medical Journal. Forskningsmæssigt er der ikke baggrund for at konkludere, at kosttilskud med D-vitamin er løsningen.

Flere firmaer vil berige fødevarer 

Nestlé satser på ny dansk kaffevane

Danskere vil sælge kosttilskud til overvægtige kinesere

Nestlé brygger på en vitamin-cocktail

Kosttilskudsgigant ser nye muligheder i discount

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier