
Meyers Kantiner har fået en ny udfordrer.
I hvert fald hvis det står til det nyetablerede Kokkenes Køkken, en del af servicekoncernen Forenede, der går efter at omsætte for en halv mia. kr. inden for de næste fem år.
Det skriver Børsen.
"Sendefladen på tv er fyldt med madprogrammer, og vi interesserer os for økologi og kvaliteten, fremstillingen og oprindelse af råvarerne, når vi køber ind. Og vi går på aftenkurser i finere madlavning. Men vi har ikke men fokus på vores frokost på arbejdspladsen. Det vil vi gerne ændre markant," siger driftsdirektør Rune Serigstad til avisen.
Kokkenes Køkken skal udfordre aktører i markedet som Meyers Køkken, Eurest, Wil, Cheval Blanc, Fazer og Amica.