Kjøvenhavnerne vil have skovgrise

Danskerne i hovedstadsområdet er specielt vilde med skovgrise, og derfor har Danish Crowns datterselskab Friland nu indgået en aftale med Irma.
Detailkæden skal sælge skovgrise fra skoven hos Tommy og Nielli Simmelsgaard i Karup.
Det er første gang, Danish Crowns datterselskab Friland, sælger skovgrise til jul.
Tommy og Nielli Simmelsgaard opdrætter i alt 100 juleskovgrise, der sælges som halve parterede grise på Irma.dk. Friland har dog også en anden leverandør af skovgrise, nemlig landmand Karsten Olesen. Og selskabet kan klart mærke øget efterspørgsel efter denne type specialgrise:
"Der er ingen tivl om, at der er øget interesse både hos forbrugere og detailleddet for det, vi kalder specialgrise eller eventgrise," siger afdelingschef Maria Bast til FødevareWatch og tilføjer, at konceptet er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, der er samme grunde vurderer både skovarealet, der er til rådighed for svinet og miljøbelastningen. Sammen med øgede omkostninger for alle parter inklusiv forbrugeren giver det nogle begrænsninger i produktionen.
"Det er en sæsongrise, som vi laver tre-fire gange om året. Vi har jo frilandsgrisen til hverdag, og de her grise er født som frilandsgrise. Og skovgrisen er for os også markedsføring, branding, af den almindelige "frilandsgris", siger hun.
Generelt set kan Friland ifølge afdelingschefen mærke en stigende efterspørgsel efter frilandskød. Der er i dag tre faste detailkæder, der har "frilandsgrisen" fra Friland: Superbest, Irma og Kvickly.