FødevareWatch

Økokyllinger er fyldt med bakterier

En måling viser, at stort set alle økologiske slagtekyllinger er smittede med campylobacter. Der mangler viden på området, siger økologisk landsforening.

Foto: Martin Slottemo Lyngstad

De fleste økologiske kyllinger er smittede med den fødevarebårne bakterie campylobacter, der er den hyppigste årsag til maveonde og diarré blandt danskere.

DTU Fødevareinstituttets årlige zoonoserapport viser, at 90,3 pct. af de økologiske slagtekyllinger var smittede med campylobacter i 2013, mens det samme tal lå på 28,2 pct. for konventionelt opdrættede kyllinger.

Det skriver Politiken.

Fødevareministeriet iværksatte sidste år en handlingsplan for at nedbringe antallet af smittede, der har ligget stabilt de sidste ti år. Men som FødevareWatch kunne fortælle i august, er planen endnu uden effekt.

”Vi ser ikke nogen stor forbedring, hverken i flokkene, i kødet eller i antallet af smittede mennesker,” sagde Hanne Rosenquist, centerleder, DTU Fødevareinstitut dengang.

Dansk selskab forsker i MRSA-behandling

Campylobacter findes i naturen, og bakterien er derfor stort set umuligt at udrydde fuldstændigt. Af samme grund er økologiske kyllinger særligt udsatte, da de får lov til at færdes frit.

Vi vil gerne reducere risikoen for, at dyrene får campylobacter, men vi savner viden om"

Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent, Økologisk Landsforening
Hos Økologisk Landsforening efterlyser man viden på området.

”Vi vil gerne reducere risikoen for, at dyrene får campylobacter, men vi savner viden om, hvordan og hvornår de får campylobacter. Før vi ved det, kan vi ikke vide, om vi kan reducere forekomsten i de levende dyr,” siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed til Politiken.

Der kan dog være en løsning på vej. Avisen skriver, at den danske virksomhed Force Technology har opfundet en metode, Sono-Steam, der kan nedbringe antallet af bakterier i kyllingekødet ved at opvarme det med en kombination af højfrekvent ultralyd og damp.

Plan mod kyllingebakterie er endnu uden effekt

Markant dyk i tilbagekaldelser af fødevarer

Seruminstitut: De fleste MRSA-dødsfald har intet med svin at gøre

Mere fra FødevareWatch

Daloon klar til langt sejt træk på indtjeningen

Der er for første gang i flere år overskud i forårsrulleselskabet. Nu skal der fokus på at skabe mere værdi og erobre marked indenfor blandt andet foodservice, lyder meldingen fra Daloon-direktør.

Palsgaard får lov til at fyre med LPG

En række virksomheder har ansøgt Miljøstyrelsen om lov til at bruge andre energiformer i deres produktion. Styrelsen har nikket til ingrediensvirksomhedens Palsgaards ansøgning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier