
Frem mod 2018 vil den store købmandsfond KFI investere godt en milliard kroner i de købmandsbutikker, som bliver mere og mere klemt af detailkoncernerne Dansk Supermarked og Coop.
Det skriver Berlingske Business.
Fonden, der ejer og fortsat køber ind på ejendomsmarkedet, har en egenkapital på 3,3 mia. kr. og er storaktionær i Dagrofa sammen med NorgesGruppen, udlejer butikslokaler til de selvstændige købmænd, der for det meste driver SuperBest- og Kiwi-butikker.
Investeringerne i de kommende år skal bruges på at købe nye lokaler samt modernisere de eksisterende, siger KFI-direktør Jesper Loiborg og ny formand i KFI Bo Rygaard til avisen.
"Vi har en soliditet på næsten 70 procent og et pænt råderum for at vokse. Men vi har ikke lagt budgetter for 2015 og de kommende år, og de samlede investeringer kan være svære at forudsige. Det svinger fra måske 10-15 millioner kroner for en lavprisbutik til 50 millioner for et supermarked med bager, slagterafdeling og så videre," udtaler Jesper Loiborg.
Så meget tjener branchens chefer