FødevareWatch

Justitsminister skal være ny direktør i L&F

Socialdemokraten Karen Hækkerup forlader posten som justitsminister for at blive ny direktør i Landbrug & Fødevarer. Det erfarer TV2.

Foto: Pressefoto, Justitsministeriet

Det bliver ifølge TV2, den socialdemokratiske Karen Hækkerup, der er regeringens nuværende justitsminister, som skal være kommende direktør i organisationen Landbrug & Fødevarer.

Hun skal angiveligt indtræde i stillingen som ny direktør 20. oktober, hvor hun afløser den konstituerede adm. direktør Anne Lawaetz Ahrnung, der siden Søren Gades afgang for et par uger siden, har siddet på den ledende post.

Formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, udtaler i en pressemeddelelse:

"Jeg er utrolig glad for, at Karen Hækkerup har sagt ja til at stå i front for Landbrug & Fødevarer. Karen Hækkerup er fremragende til at kommunikere og sætte retning. Hun har via sine mange topposter i politik fået en unik viden og indsigt i, hvordan man skaber politiske resultater. Derfor er Karen Hækkerup den helt rette til at synliggøre, hvordan den samlede fødevareklynge - med de bedst mulige rammevilkår - kan bidrage endnu mere til det danske samfund."

Han tiføjer:

"Karen Hækkerup viste i sin tid som fødevareminister, at hun forstår, hvordan verdens bedste landmænd kan blive endnu bedre, og tjene endnu flere penge hjem til det danske samfund. Selv om mange landmænd lige nu har det økonomisk svært, så er det vigtigt at holde fokus på, at fremtiden på lidt længere sigt ikke er så sort, som den har været. Her vil Karen Hækkerup være et kæmpe aktiv for det samlede fødevareerhverv."

Politisk ung men tung

Karen Hækkerup har siddet i Folketinget for Socialdemokraterne siden 2005, og hun blev valgt ind i Folketinget allerede som 31-årig. Efter et par år som forbrugerpolitisk ordfører blev hun i 2007 sat i spidsen for at lukke flanken til Dansk Folkeparti og den borgerlige regering på retsområdet.

Da Helle Thorning blev statsminister i 2011, var Hækkerup selvskrevet på ministerholdet. I første omgang som social- og integrationsminister.

Hun blev ofret i forbindelse med en ministerrokade i august 2013, da SF's nye formand, Annette Vilhelmsen, ville have posten som socialminister. Hækkerup blev i stedet fødevareminister.

Da en anden af de socialdemokratiske strammere, justitsminister Morten Bødskov, blev tvunget til at trække sig på grund af Christiania-sagen få måneder senere, blev hun dog igen sat frem i forreste række som justitsminister.

Karen Hækkerup er gift med Ole Hækkerup og dermed en del af det gamle, politiske Hækkerup-dynasti. Parret bor i Dragør og har tre børn.

Formand om Gades afgang: "Situationen var uholdbar"

Ny konstitueret direktør i Landbrug & Fødevarer

Formand: Intern uenighed bag Gade-afgang

Mere fra FødevareWatch

Venturefond bag ny investeringsrunde i dansk vinplatform

For anden gang på et år investerer venturefonden sammen med private investorer et tocifret millionbeløb i vinplatformen Kobaj. ”Social buying bliver fremtidens måde at handle vin på,” siger Jimmy Fussing Nielsen, partner i Heartcore Capital.

Pandemien hæmmer Carlsbergs kinesiske fremgang

Mens vi herhjemme har vænnet os til et åbent samfund, er Kina stadig hårdt præget af nedlukninger, hvilket bremser væksten for Carlsbergs kinesiske strategi om at åbne i flere store byer. Det kinesiske nytår og bryggeriets Big City-strategi præsterer dog stadig efter planen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier