Lydteknik hjælper fødevareselskaber til mersalg
Lydvirksomheden Audiowise har specialiseret sig i retningsbestemte lyde, der arbejder med menneskers underbevidsthed.
Audiowise har sammen med Arla forsøgt at sælge mere yoghurt i to supermarkeder. Her har man brugt lydene fra Arlas tv-kampagne ”tættere på naturen” og tilføjet lyden fra fugle, bier og køer. Ifølge Audiowise fik det kunderne til at købe 60 pct. mere af de tre slags yoghurt, der blev fokuseret på. Det skriver Berlingske.
”Vi er alle følelsesmæssigt engageret, når vi køber ind. Især kvinder, som stadig står for størstedelen af alle indkøb. De fleste kender godt følelsen af, at musik kan påvirke deres humør, og derfor er lyd et stærkt følelsesmæssigt medie. I eksemplet med Arla går lyden underbevist ind og giver associationer med det sted, hvor råvarerne kommer fra,” siger direktør i Audiowise Johny Sårde til avisen.
Ifølge direktøren formåede Audiowises teknik også at få kunder til at opholde sig længere ved en anden kundes varer; nemlig Carlsbergs.
Her var det målet at sælge flere halvliters Coca-Cola fra en køledisk, der stod lidt skjult i supermarkedet.
Man spillede Coca-Colas julekampagnesang og tilsatte lyden af en cola, der åbnes og drikkes. Det fik ifølge Johny Sårde salget til at stige 42 pct. sammenlignet med før, lyden kom på.
Nordisk Arla-rival varsler massefyringer
Relaterede artikler:
Arla-rivals bundlinje dykker efter høje mælkepriser
For abonnenter
Mælkepulver sikrer GEA millionordre
For abonnenter
Nordisk Arla-rival varsler massefyringer
For abonnenter