Steen & Strøm mister 13 shoppingcentre

Efter 15 år som administrator af 13 af Danica Pensions shoppingcentre, mister Steen & Strøm nu opgaven. Ny administrator er sat på opgaven.
Foto: Lars Krabbe/Polfoto
Foto: Lars Krabbe/Polfoto
AF FREDERIK NØRBY OG RITZAU

Siden 1999 har den skandinaviske centerkæde Steen & Strøm varetaget administrationen af 13 af Danica Pensions shoppingcentre, men fra 1. juli næste år er det lange samarbejde slut, skriver markedsforing.dk.

Det drejer sig blandt andet om Amager Centeret, City 2 i Taastrup, Randers Storcenter og Kolding Storcenter.

Siden Steen & Strøm i 1999 overtog administrationen af de 13 shoppingcentre, er virksomheden vokset til en stor international spiller, der selv ejer tre shoppingcentre i Danmark.

Selvom de er kede af at miste Danica Pension som kunde, mener virksomhedens Country Manager, Søren Brogaard, stadig, at Steen & Strøm vil være en interessant samarbejdspartner for både dansk og international detailhandel.

”Steen & Strøm er i forløbet siden 1999 vokset til en international virksomhed under franske Klépierres og hollandske ABPs ejerskab, hvor vores tre danske centre indgår i en europæisk portefølje på mere end 180 betydningsfulde shoppingcentre i 16 europæiske lande,” forklarer han til Markedsforing.dk.

Ny administrator på plads

Ritzau skriver mandag eftermiddag, at Danica Ejendomme har valgt at udvide samarbejdet med ejendomsforvaltningsselskabet DEAS.

I forvejen varetager DEAS administration og udlejning af tre af Danicas butikscentre i Storkøbenhavn, og pr. 1. juli 2015 udvides samarbejdet til at omfatte yderligere 13 større danske butikscentre.

"Vi er naturligvis rigtigt stolte over, at Danica har betroet os opgaven og valgt at udvide samarbejdet med DEAS. Aftalen med Danica understøtter vores forretningsstrategi og ambitioner om vækst," fortæller adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen og fortsætter:

"Vi forventer, at DEAS bl.a. grundet vores volumen kan tilføre Danica værdi, når vi nu udvider samarbejdet."

Sydafrikas Spar udvider i Irland

Irma tror på bedre tider

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også