FødevareWatch

EU-ekspert: Boykot truer ikke europæisk kødproduktion

Det russiske importstop af fødevarer fra en række vestlige lande truer ikke produktionen af kød i EU, siger en ekspert fra EU-Kommissionen, men tilføjer dog, at man følger situationen tæt.

Foto: Colourbox

De europæiske markeder for produktion af kød er ikke i krise i kølvandet på det russiske embargo af en række fødevarer fra vestlige lande som USA og EU, der blev annonceret i den forgangne måned.

Det fastslår Dr. Kai-Uwe Sprenger, der er ansvarlig for dyreprodukter ved EU-Kommsionens generaldirektorat for landbrug, overfor mediet Global Meat News.

Ifølge Kai-Uwe Sprenger ser man på nuværende tidspunkt ikke nogen væsentlige udsving i prisniveauet eller produktionsmængden.

”Vi har stabile priser på svinekød og endda marginalt stigende priser på fjerkræ,” siger han til mediet og tilføjer, at den generelle pris på oksekød ligger på et fornuftigt niveau i forhold til gennemsnitsprisen over de seneste fem år til trods for et mindre fald på det seneste.

Det russiske importstop har dog medført, at priserne på svinekød ikke er vokset betydeligt i løbet af sommeren, som de ellers har for vane at gøre. Men det har en positiv effekt på eksporten fra EU til andre lande i verden, siger eksperten.

De lavere priser gør nemlig EU-landene mere konkurrencedygtige overfor konkurrerende lande som USA og Canada, og eksporten af svinekød fra EU til asiatiske lande som Japan, Sydkorea og Filippinerne er steget markant i løbet af i år, siger Kai-Uwe Sprenger. Han fastslår dog også, at Kommissionen følger situationen tæt.

Landbrugskommissær Darian Ciolos har tidligere indikeret, at Kommissionen er klar til at reagere og yde økonomisk støtte til europæiske kødproducenter, hvis det bliver nødvendigt.

Franske svineproducenter vil have EU-støtte

EU kan være på vej med støtte til mejeri- og kødprodukter

Nye EU-tal afslører blødende svineeksport

Mere fra FødevareWatch

Social Foodies er gået i rekonstruktion

Iskæden med syv butikker er gået i rekonstruktion efter en stribe år med milliontab og negativ egenkapital. For nylig rejste kædens revisor betydelig tvivl om den fortsatte drift i regnskabet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier