Stormagasin vil fremhæve danske fødevarer

Salling indstifter en ny pris, der sætter fokus på danske fødevarer. Vinderen får en plads på hylderne.
Foto: Presse
Foto: Presse
AF NIKLAS KRIGSLUND

De danske forbrugere efterspørger ifølge Salling lokale varer af høj kvalitet, og derfor indstifter stormagasinet en ny fødevarepris, der skal sætte fokus på danskproduceret mad og drikke.

Alle fødevarevirksomheder kan deltage, og vinderen får en plads på hylderne i magasinets supermarked.

”I Danmark har vi en lang tradition for at producere unikke fødevarer, og der er i disse år heldigvis kommet øget fokus på den helt særlige kvalitet, danske producenter kan levere. Med Sallings Fødevarepris ønsker vi at skubbe endnu mere på denne udvikling og hylde de producenter, store som små, der tør udvikle ekstraordinære smagsoplevelser,” udtaler Karin Salling, næstformand i Sallingfondene, i en pressemeddelelse.

Foruden hovedprisen vil stormagasinet også uddele priser for innovation og emballagedesign samt en publikumspris, hvor vinderen bliver bestemt af kunderne. Tilmeldingen lukker den 6. oktober og foregår på fodevareprisen.dk. Vinderen bliver kåret den 23. oktober ved arrangement i Salling i Århus.

Salling-direktør siger farvel

Dansk Supermarked udnævner ny Salling-chef

Magasin planlægger nyt jysk stormagasin

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også