Danmark har rekord i dagligvarer på tilbud

Næsten en tredjedel af dagligvarerne i danske butikker bliver solgt på tilbud. Det kan blive en ond spiral for producenterne, mener ekspert.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe
AF STEFFEN MOSES

Danskerne er det folkefærd i Norden, der køber flest dagligvarer på tilbud, viser tal fra analysehuset Nielsen.

Det skriver Markedsføring.dk.

Tallene viser, at 29 pct. (opgjort i værdi) af alle varer købt i dagligvarehandlen er solgt på tilbud. Enten som spotvare i en tilbudsavis eller som en vare, hvor prisen er sat ned.

Ifølge Søren Fromberg Nielsen, der er Head of Analytics hos Nielsen, har Danmark nordisk rekord i andelen af varer solgt på tilbud. Og tendensen stiller store krav til producenter og kæder.

”For producenternes og kædernes synspunkt kan udviklingen være en ond spiral, da en optrapning af pristilbud i en kategori i de fleste tilfælde vil betyde, at samtlige brands vil være nødsaget til at foretage prisreduktioner for at opretholde markedsandele,” siger Søren Fromberg Nielsen til Markedsføring.dk.

De varegrupper, hvor man typisk ser den højeste andel af salg på tilbud, er kaffe, øl, sodavand, vaskemiddel, shampoo og toiletpapir.

Kiwi-direktør: Vi kæmper for accept

Lidl vil udvide til 150 butikker

Døgn-Netto opruster på Løgismose

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også