Konkurrent overtager københavnsk familiebageri

Igennem mere end 70 år har bageriet Trianon været ejet af stifterens familie. Men nu overtager bageriet Il Fornaio forretningen.
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
AF STEFFEN MOSES

De to københavnske bagerier Il Fornaio A/S og Trianon Bageri København A/S slår nu pjalterne sammen.

Til at starte med indgår de to virksomheder et partnerskab, men Il Fornaio overtager Trianon i det, bagerierne kalder et glidende generationsskifte.

”Målet er at skabe Københavns største og bedste lokale bageri,” skriver Il Fornaio og Trianon i en fælles pressemeddelelse.

Il Fornaio er kendt for at lave italiensk kvalitetsbrød, mens Trianon siden 1940 har lavet dansk kvalitetsbrød.

”Et tæt partnerskab vil danne et stærkt fundament, hvorpå begge kan udvikle sig yderligere,” står der i pressemeddelelsen.

Il Fornaio flytter i løbet af efteråret til Trianons nuværende adresse i Kastrup. Men begge selskaber fortsætter særskilt blot fra samme adresse.

Den nuværende adm. direktør for Il Fornaio Susanne Boye Nielsen fortsætter som adm. direktør for begge selskaber, mens medstifter Il Fornaio Elvio Milleri får ansvaret for kvalitet og produktudvikling. De nuværende ejere af Trianon, Jørgen Bøje Vinther og Max Vinther, der er sønner af stifteren Jørgen Anton Ludvig Vinther, vil i en overgangsperiode fortsætte som bagermestre og direktører i Trianon.

Lønnedgang tredobler overskud i økologisk bageri

Økologisk bageri vil ekspandere i Norden

Bagerikæde går konkurs

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også