
Inden året er gået, har de første Netto-butikker slået dørene op i Storbritannien.
Men derfra og til at finde fodfæste, er der lang vej, vurderer branchekendere over for Børsen.
”Det bliver noget af en udfordring at etablere en ny discountkæde på det britiske marked. Konkurrencen er ekstrem hård, og markedet er svært, fordi salget af fødevarer ligger flad eller er svagt faldene i Storbritannien,” siger detailhandelsanalytiker David Gray fra London-selskabet Planet Retail til avisen.
Det er ikke mere end fire år siden, at Netto havde 103 butikker på det britiske marked, som så blev solgt til konkurrenten Asda for 7 mia. kr.
”Netto er kendt som en skuffelse og fiasko i Storbritannien. De kæmpede for at tjene penge, og de skalerede aldrig til en størrelse, der fik betydning i markedet, ” siger Bryan Roberts, analysechef i analyseselskabet Kantar Retail til Børsen.
Lidl går mod strømmen med ny fødevarestrategi