FødevareWatch

Ny dansk direktør til McDonald’s Danmark

Joachim Knudsen, der siden 2010 har været marketingdirektør i McDonald’s Danmark, bliver ny administrerende direktør for virksomheden.

Foto: McDonald's/ PR

McDonald's i Danmark skifter nu ledelsen ud, og i stolen som adm. direktør lander Joachim Knudsen, den hidtidige marketingdirektør.

Joachim Knudsen afløser med virkning fra 1. september Stephen Shillington, der desuden er Vice President for McDonald’s Nordic. Stephen Shillington fortsætter som Vice President for Norden og indtræder desuden i en ny, ledende rolle i McDonald’s North West Division med base i London.

”Det er en fantastisk spændende opgave, jeg får. Vi har sammen brugt de seneste fire år på at styrke McDonald’s Danmark og skabe den succes, vi har i dag, og det er det arbejde, jeg nu skal videreføre sammen med den øvrige ledelsesgruppe,” siger Joachim Knudsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Stephen og under hans ledelse være med til at blive kåret som Danmarks bedste arbejdsplads tre år i træk, levere stærke finansielle resultater år efter år og udvikle forretningen, blandt andet ved at indføre morgenmad og nøglehulsmærkede produkter. Vi kommer til at fortsætte vores massive indsats på konstant fornyelse og på at skabe gode øjeblikke for både gæster og medarbejdere."

Skal koordinere Nordens samarbejde

Stephen Shillington, der i starten af året blev forfremmet til Vice President for Norden, fortsætter i den rolle. Samtidig indtræder han i en ledende rolle i virksomhedens North West division med base i London. Her skal han blandt andet koordinere forretningsstrategien mellem Norden og Northwest Division (Norden plus UK, Irland og Tyskland) samt styrke divisionens strategi for franchise-organisationens udvikling og talent management.

”Jeg har haft nogle fantastisk spændende år i Danmark og har lært landet indgående at kende. Selvom det er vemodigt at slippe tøjlerne, både i McDonald’s Danmark og som formand for AmCham, kan jeg heldigvis tage en masse gode ting med mig videre i mit internationale virke. Jeg er meget komfortabel ved det stærke team, der med Joachim i spidsen tager over i Danmark. Jeg har også klare forventninger om, at fremtiden bliver mindst lige så spændende som de seneste fire år har været. Jeg glæder mig til at følge udviklingen og ønsker holdet alt det bedste på den fortsatte rejse,” siger Stephen Shillington.

Der er sat gang i processen med at finde en ny marketingdirektør til McDonald’s Danmark, som kommer til at indgå i virksomhedens daglige ledelse.

McDonald's risikerer burger-forbud i Rusland

McDonald's manglede saft og kraft

Fastfood-giganter involveret i kødskandale

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier