Lidl's direktør deler kontanter ud

I morgen kan man finde Lidl's direktør på Hovedbanen i fuld gang med at dele kolde kontanter ud til forbipasserende. I hele landet vil Lidl dele rede penge ud for at få flere til at handle i kædens 93 butikker.

Dagligvarekæden Lidl uddeler i morgen rede penge for at få flere til at handle i kædens 93 butikker.

Selv Lidl’s administrerende direktør går på gaden og uddeler kontanter til nogle af de danskere, der endnu ikke kender kædens butikker. Missionen er simpel: Lidl vil gerne have flere nye kunder.

"Siden vi kom til Danmark i 2005, har vi fået en stor gruppe af trofaste kunder, men der er stadig rigtig mange danskere, der endnu ikke har besøgt vores butikker. Vores erfaring er heldigvis, at når kunderne først har handlet én gang i Lidl, så bliver de positivt overraskede og kommer igen. De finder ud af, at vi også har økologiske produkter og danske varer til rigtig gode priser. Som en af Europas største dagligvarekæder tilbyder vi, udover de danske varer, et varesortiment fra hele verden, og vi har mange produkter, som ikke fås i andre butikker. Så vi håber, at vores lille happening, hvor vi vil betale danskerne for at handle hos os, vil få flere til at kigge forbi og prøve en Lidl,” siger administrerende direktør for Lidl Danmark Finn Tang i en pressemeddelelse.

Lidl’s kampagne løber fra den 13.- 31. august 2014.

Lidl's seneste tiltag passer ind i en større tendens; det såkaldte Pay it Forward, som bl.a. New York Times, NBC News og også danske medier har rapporteret om i løbet af det seneste år.

Et eksempel på dette er, at du holder i køen i en drive-in restaurant, og i de sekunder det tager dig at køre fra bestillingsvinduet til afhentningsvinduet, har kunden foran dig betalt for din burger.

Aldi og Lidl tryner de britiske konkurrenter

Tysk detailgigant rammes af russiske problemer

Medstifter af Aldi er død

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også