Nestlé brygger på en vitamin-cocktail
Verdens største fødevarekoncern, schweiziske Nestlé, har tjent milliarder på sine berømte Nescafé kaffemaskiner, der kan give forbrugere et skud koffein på en hurtig og nem måde, og nu vil forskere fra selskabets forskningsafdeling tilbyde vigtige mineraler og vitaminer til folk på en lignende måde. Det skriver Bloomberg.
Nestlés Institute of Health Sciences er således ved at udvikle værktøjer til at måle og analysere folks niveau af en lang række vigtige næringsstoffer. Målet er at tilbyde kosttilskud, der er tilpasset den enkelte persons helt specielle behov.
Det skal ske vha. en maskine, der minder om netop de velkendte Nespresso-maskiner, siger forskerne ifølge mediet. Det er dog et scenarie, som ligger årevis ude i fremtiden.
Udviklingsprogrammet for den specielle ’næringsstof-maskine’ og den tilhørende analysemetode går i øvrigt under det slagkraftige navn ’Ironman’.
Relaterede artikler:
Nestlé: Danske særregler kan begrænse udbud
For abonnenter