FødevareWatch

Kanelsneglen bliver reddet

Fødevarestyrelsen har fremlagt regler for, hvor meget kanel, der må bruges i kanelsnegle.

Sidste år så det et kort øjeblik ud til, at de danske bagere skulle skære ned på kanelen i det danske bagværk kanelsneglen. Men nu ser det ud til, at kagen er reddet.

Fødevarestyrelsen har mandag fremlagt klare retningslinjer for, hvor meget kanel, der må være i kanelsnegle. Ved at kategorisere bagværket som "traditionelt dansk bagværk" har bagerne mulighed for at bruge et højere indhold af kanel end det, der må bruges i andet bagværk.

"Vi er glade for, at vi stadig kan bage kanelsnegle, der smager af noget, uden at kumarinindholdet bliver for højt," siger formanden for DI Fødevarer, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Hardy Christensen i en pressemeddelelse.

Kanel indeholder stoffet kumarin, som kan være skadeligt i store mængder. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen også, at man ikke spiser for meget kanel.

Det er på grund af det skadelige stof, at en EU-forordning regulerer, hvor meget kanel EU-borgere må få indenbords. Den grænseværdi overskred hver anden bager tilbage i november.

EU har opdelt grænsen for kanel efter, hvor meget der må bruges i traditionelt og sæsonbetonet bagværk over for, hvor meget der må bruges i almindeligt bagværk.

Da kanelsnegle kan købes året rundt, har fødevarestyrelsen tidligere puttet kanelsnegle i den kategori, der hedder almindeligt bagværk. Men nu bliver kagerne og andet bagværk af samme dejtype defineret som traditionelt dansk bagværk - kagerne har dermed mulighed for have et højere indhold af kumarin.

Det er i samarbejde med BKD, Coop og De Samvirkende Købmænd, at Fødevarestyrelsen har fundet en løsning for kanelsneglene.

Det næste skridt for branchen bliver at udforme nogle arbejdsprocesser, som styrer kumarinindholdet i bagværk, der indeholder kanel.

Unibake-strategi skal forny dansk brødkultur

Kageproducent fordobler bundlinjen

Mølleri indleder jagt på ny kapital

Mere fra FødevareWatch

Kædedirektør kan ikke afvise flere butikslukninger

Fire Daglibrugsen-butikker må dreje nøglen om som følge underskud. Det sidste dødsstød blev de stigende energiudgifter, og kædedirektør kan ikke afvise, at de med tiden også kan få konsekvenser for andre butikker.

Royal Unibrew indgår i samarbejde med Too Good To Go og Q8

Et samarbejde med madspilds-appen Too Good To Go og tankstationen Q8 skal sikre, at en række af Royal Unibrews drikkevarer ikke går til spilde. I én enkelt dag bliver det således muligt at afhente overskydende drikkevarer på en række tankstationer.

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede fødevarevirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier