Supermarkeders image skraber bunden

Det er en hård dom, flere supermarkedskæder i dag får i Imageanalysen 2014 i Berlingske Business Magasin.
Her har Institut for Opinionsanalyse A/S adspurgt 3.739 erhvervsledere om 140 virksomheders ledelse, finansielle styrke, kommunikation, ansvarlighed, kvalitet, innovation og konkurrenceevne.
Blandt de ti virksomheder, der rangerer lavest er både Aldi, Superbest og Dagrofa at finde. Dagrofa ejer dog som bekendt SuperBest, så her er altså tale om samme koncern.
Undersøgelsen, som favner 140 "kendte og toneangivende" virksomheder, viser også, hvilke selskaber der har formået at rykke mest opad på image-skalaen, samt hvilke der har dalet mest i erhvervsledernes anseelse.
For Danish Crown, Royal Greenland og Coop Danmark har det været et hårdt år på image-kontoen. De har taget nogle af de største rutcheture nedad.
Blandt de bedste placerede fødevarevirksomheder findes både Novozymes, Arla og Carlsberg.
Undersøgelsen måler virksomhedernes image på to parametre. Deres imagekapital, som er det image, virksomhederne har hos de erhvevsledere, der kender dem godt, og deres omdømmeindtryk, som er deres image i en bredere kreds.
Se listen over fødevarevirksomheder her
Selskab – Placering i 2014 (2013)
• Novozymes 4 (3)
• Arla Foods 8 (19)
• Carlsberg 9 (10)
• Dansk Supermarked 24 (34)
• Rema 1000 32 (44)
• Royal Unibrew 42 (48)
• Toms Gruppen 43 (40)
• DLG 72 (69)
• Danish Crown 86 (55)
• Harboes Bryggeri 88 (107)
• DuPont 105 (49)
• Royal Greenland 113 (82)
• Coop 120 (98)
• Dagrofa 131 (121)
• SuperBest 134 (130)
• Aldi 138 (132)
Leverandører efterlyser regler for detailkoncerner
Relaterede artikler:
Kagekonges chipsproducent går frem for femte år i træk
For abonnenter
Leverandører efterlyser regler for detailkoncerner
For abonnenter
Coop holder fingrene fra kreditskruen
For abonnenter