Netto lancerer ny private label-strategi
Dansk Supermarked opruster kraftigt på private label-siden. Bilka og Føtex har allerede mere end 1500 varer i det nye mærke "Vores", og nu kommer Netto med på vognen.
I Dansk Supermarkeds discountkæde bliver strategien dog lidt anderledes, for her skal kædens egne mærker sælges i både Danmark, Sverige, Polen og Tyskland, skriver Dansk Supermarked.
Det betyder, at så godt som alle kategorier i Netto i fremtiden vil få deres eget mærke.
"Idéen er, at vi skaber en række markante serier med varer af god kvalitet til lave priser, som kun kan købes i Netto. Det vil få flere kunder til at foretrække os frem for konkurrenterne, og formålet er netop at øge kundeloyaliteten i alle fire lande," udtaler Are Ellingsve, Dansk Supermarkeds private label manager.
Ny premium-serie
Netto satser dog ikke kun på varer i discountsegmentet. Kæden lancerer en ny premium-serie, som i første omgang skal indeholde 60 varer.
"Det er en klar fordel, at vi med de nye mærker ikke blot køber ind til 450 butikkeri Danmark, men til mere end 1200 butikker fordelt på fire lande. Det har stor betydning for prisen, at vi kan øge volumen på de varer, vi køber ind," udtaler Helle Mikkelsen, sortiments- og kategoridirektør i Netto International.
Den nye serie vil blive markedsført med mottoet "Alle skal have råd til luksus".
Opsving vil ikke ramme discount
Relaterede artikler:
Opsving vil ikke ramme discount
For abonnenter