FødevareWatch

Norsk fødevaregigant henter væksten på opkøb

Orkla-koncernen løfter i 1. kvartal både primær indtjening og omsætning via opkøb og øget konsolidering. Bundlinjen halter imidlertid bagefter.

Norske Orkla, som bl.a. har mærkerne Beauvais, Den Gamle Fabrik, Glyngøre og K-Salat i folden, løfter bruttoindtjeningen i første kvartal af 2014 til 736 mio. norske kroner. Det er 23 pct. mere end 1. kvartal sidste år.

Fremgangen var ifølge ledelsen drevet af konsolideringen af selskabet Rieber & Søn, som Orkla opkøbte i foråret '13, samt positive effekter af valutaomregning.

Sammenlagt bidrog det til et løft i omsætningen på mærkevareområdet på 17 pct.

”Isoleret set er jeg tilfreds med forbedringen af indtjening i dette kvartal, men vores største udfordring er at skabe organisk vækst i salget. En række initiativer skal arbejde for det mål. Vi vil fokusere på færre, men større innovationer og lede flere ressourcer og mere marketing ind i vores stærkeste brands. Med tiden vil vi se resultaterne af de systematiske anstrengelser,” udtaler Orklas adm. direktør, Peter A. Ruzicka, i regnskabet.

Bundlinjen barberet ned

Mens bruttoindtjeningen stormer af sted, lander Orkla et resultat for perioden på 470 mio. norske kr. mod 670 mio. i første kvartal 2013. Altså blev der skrabet knap 29 pct. af bundlinjen i perioden.

Af regnskabet ses, at det bl.a. er nedskrivninger og forskellige finansielle udgifter, der har taget hårdt på kvartalets resultat.

Kigger man på Orklas enkelte divisioner, oplevede særligt Branded Consumer Goods et fald i driftsindtægten, hvilket virksomheden tilskriver påskens sene fald i år samt en svag udvikling i toplinjen i Orkla Confectionary & Snacks.

Orkla Foods havde også underliggende omsætningstilbagegang, primært på grund af en svagere udvikling i Norge og Danmark.

”Nedgangen er hovedsageligt relateret til negative effekter af forskudte lanceringer og kampagner i den norske dagligvarehandel samt en svagere udvikling i Danmark,” skriver ledelsen i regnskabet.

Orkla Foods’ salg til dagligvarehandlen var nede med 1. pct. i forhold til samme periode for ’13.

"Jørgen er en klippe"

Orkla-direktør: Vi har fejlet i discountmarked

Norsk fødevaregigant holder kursen

Mere fra FødevareWatch

Diningsix-direktør takker af

Restaurantkoncernens adm. direktør giver i stedet stafetten videre til medstifter, mens han selv fortsætter som kommerciel direktør udstationeret i London.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier