Torskerogn i nye klæder vinder Coop-pris
Plastik erstatter den klassiske torskerognsemballage med nøglen på siden i et nyt design, som har fået Coops miljøpris, Grøn Idépris 2013. Dåsen, der fremstilles og anvendes af producenten af fiskekonserves Bornholms A/S, skal give mindre madspild, mindre CO2 udledning og er nemmere at anvende for forbrugerne.
Den nye plastemballage ligner til forveksling den gamle metaldåse, både på design og størrelse, men i stedet for en vridenøgle på siden, jar den nu fået et låg, der kan sættes på igen, og dermed skulle det være muligt at undgå tidligere tiders madspild.
”Bornholms slår med den nye løsning hele tre fluer med ét smæk. Låget gør det let for forbrugeren at opbevare overskydende torskerogn direkte i emballagen og dermed undgår madspild, den mere effektive logistik betyder at Bornholms bidrager til mindre CO2-udledning, og facon og udformning på emballagen gør det langt lettere for forbrugeren både at åbne og udtage torskerognen”, udtaler sektionsleder Søren Rahbek Østergaard, Teknologisk Institut.
Han har siddet i dommerkomiteen sammen med: Sourcing Delivery Manager Pia Nielsen, Coop Trading, associate professor Niels Kornum, CBS Department of marketing, miljøpolitisk medarbejder Christian Poll, Danmarks Naturfredningsforening, fooddirektør Jens Visholm, Coop og miljøchef Signe D. Frese, Coop.
Coop sælger mere private label-mælk