Dagrofa hæmmer stenrig købmandsfond

Overskuddet i købmandsfonden KFI tog sidste år et ordentligt dyk. Hovedårsagen skal findes i et stort underskud i Dagrofa, hvor fonden er aktionær.
Foto: Casper Dalhoff/ JP
Foto: Casper Dalhoff/ JP

Med en egenkapital på svimlende 3,3 mia. kr. lider købmandsfonden KFI ingen nød, men i 2013 led fondens stolthed et knæk.

Overskuddet i fonden, der kæmper for de frie købmænds interesser, blev således minimeret fra 118 mio. kr. i 2012 til langt mere beskedne 40 mio. kr. i 2013. Dermed blev overskuddet KFI’s klart mindste i løbet af de seneste fem år.

Det fremgår af en meddelelse fra fonden.

KFI-fonden ejer 41 pct. af Dagrofa, og i det ejerskab skal årsagen til det minimerede overskud findes.

Dagrofa kom således ud af 2013 med et underskud på 221 mio. kr. – og dermed stod detailkoncernen alene for et underskud på 90 mio. kr. i KFI’s regnskab.

Ny strategi

Af meddelelsen fra KFI fremgår desuden, at fonden har fastlagt en ny strategi, som skal sikre, at formuen vokser frem mod 2018.

”Fonden vil engagere sig stærkere i projekter, der styrker de frie, uafhængige danske købmænd,” skriver fondens ledelse med adm. direktør Jesper Loiborg i spidsen.

Det betyder bl.a., at KFI udvikler nye butiksprojekter, udvider eksisterende dagligvarebutikker og køber nye ejendomme og dagligvarebutikker.

I forvejen ejer og driver KFI en ejendomsportefølje, der omfatter ca. 500.000 kvadratmeter. Det gør fonden til ét af landets seks største ejendomsselskaber.

En anden af fondens aktiviteter er at tilbyde finansieringsløsninger til købmænd. Her vil man som led i den nye strategi ”øge udlånene og rådgive købmænd om bæredygtige investeringer,” fremgår det.

Samlet forventer KFI, at resultatet for 2014 bliver bedre, end tilfældet var i 2013.

Direktørafgange koster Dagrofa dyrt

Ny direktør skal samle Dagrofa

"Kvaliteten i private label kan sagtens overgå mærkevarer"

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også