FødevareWatch

Tesco er nu verdens næststørste detailkæde

Supermarkedskæden Tesco har erobret andenpladsen på ranglisten over verdens største detailkæder.

Med en omsætning på 70,9 mia. pund i regnskabsåret 2013/14, inklusive moms, overtog Tesco nemlig lige præcis pladsen fra franske Carrefour,
hvis omsætning i 2013 løb op i 84,3 mia. euro eller 69,7 mia. pund. Der var tale om en omsætningsvækst på 0,3 pct. i Tesco, mens Carrefours
toplinje skrumpede 2,2 pct. sidste år.

Uden moms løb Tescos omsætning op i 63,6 mia. pund, eller lidt under analytikerestimatet på 63,9 mia. pund ifølge Bloomberg News.

Driftsoverskuddet faldt 6 pct. til 3,32 mia. pund, især på grund af et stort dyk i Europa, men det var alligevel lidt bedre end markedets
konsensus på 3,23 mia. pund ifølge Bloomberg.

"Vores resultater afspejler de udfordringer, vi står over for, i et forretningsklima, der ændrer sig hurtigere end nogensinde før," udtaler
Tesco-topchef Philip Clarke i regnskabet.

Amerikanske Wal-Mart står bag den klart største kæde i detailhandlen med en omsætning i seneste regnskabsår på 473 mia. dollar svarende til
283 mia. pund.

Fiasko i USA

Indtil sidste år var Tesco i USA gennem kæden Fresh & Easy, der åbnede i 2007. Men i erkendelse af, at man aldrig kunne overføre den succesrige forretningskultur fra England til USA, trak man sig i 2013 ud med et samlet amerikansk tab på 1,8 mia. dollar.

I november 2013 solgte Tesco Fresh & Easy-kæden til investeringsselskabet Yucaipa Companies med milliardæren Ron Burkle i spidsen.

I England driver Tesco i dag 3.146 butikker, og i det seneste år har kæden åbnet 167 nye butikker.

Ung dansker får topjob i Lidl

Briterne er vilde med Aldi og Lidl

Britisk detailkæde skraber europæisk bund

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier