FødevareWatch

Dobbelt op på økomad til børn

200 vuggestuer og børnehaver serverer økologisk mad til børn i dag. Fødevareminister Dan Jørgensen vil fordoble det tal inden for et år.

Foto: Morten Flarup

Det økologiske spisemærke står i dag på køkkendøren i 200 børneinstitutioner. Det skal stå på 400 i 2015, hvis det står til Fødevareminister Dan Jørgensen (S). Det skriver Berlingske.

På ”Økodag” i går fik ministeren markeret sin ambition:

”Det er rigtig godt, at der allerede i dag er over 200 institutioner, men vi vil gerne have, at der kommer endnu flere. Jeg har en ambition om, at når vi tager på økodag igen næste år, vil der være dobbelt så mange, og det er ikke urealistisk,” siger ministeren.

Det økologiske spisemærke har kun været i brug et par år, og en undersøgelse som Fødevarestyrelsen selv har foranlediget, viser, at danskernes kendskab til spisemærket godt kunne bruge en fintuning. Mærket kommer i henholdsvis bronze, sølv eller guld alt efter om den pågældende institution har mindst 30, 60 eller 90 pct. økologi i maden.

Regeringen har et mål om, at mindst 60 pct. af maden i offentlige køkkener skal være økologisk inden 2020. For nylig besluttede regeringen at afsætte 23 mio. kr. i år til at støtte økologiske omlægninger i det offentlige.

Kontroversiel advokat: Danmark skal have nye økomærker

”Øko-spisemærket bliver kendt”

Danskerne kender ikke øko-spisemærkerne

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier