Mere alkohol i alkoholfri øl

Fremover må der være mere alkohol i øl, der markedsføres som alkoholfri. Det skal løfte salget, fortæller ministre.

I fremtiden skal der færre alkoholfri øl til, før man kan blive taget for spritkørsel.  

Reglerne for markedsføring af øl er nemlig blevet ændret, så der nu må være 0,5 pct. alkohol i øl, der markedsføres som alkoholfri. Tidligere var grænsen 0,1 pct.

Det fremgår af en fællesmeddelelse fra Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet.

”Vi baner nu vejen for, at bryggerierne kan udvikle nye, spændende og bedre øltyper, som indeholder et minimum af alkohol. Vi ved fra udlandet, at en lidt højere alkoholprocent ikke alene styrker smagen, men også kan øge salget af alkoholfri øl,” udtaler fødevareminister Dan Jørgensen (S).

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

I forbindelse med regelændringer har politikerne bl.a. set mod nabolande som Sverige og Norge, hvor der er en højere promille i øl, der sælges som alkoholfri. Det har skabt et større salg og et bredere udvalg af alkoholfri øl.

”Jeg skal ikke blande mig i, hvilken øl man rækker ud efter ved frokostbordet, men jeg vil gerne give de mange danskere, der sætter pris på en god øl, flere valgmuligheder. Hvis man eksempelvis gerne vil nyde en enkelt øl i gode venners lag, men skal ud at køre bil bagefter, så får man fremover mulighed for at drikke en øl med bedre smag, uden at man bliver påvirket,” udtaler sunhedsminister Nick Hækkerup (S).

Carlsberg køber hovedandel i asiatisk distributør

Bryghus har store vækstplaner

Heineken presses af mulig devaluering i Nigeria

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også