FødevareWatch

ØK gennemfører salg af Plumrose

Det danske selskab ØK har endelig fået godkendt salget af Plumrose, der har hjemme i Venezuela.

Østasiatisk Kompagni, ØK, har tirsdag endelig gennemført salget af Plumrose, der producerer kødvarer i Venezuela.

Det er sket til en kontantpris på 390 mio. kr., hvoraf en stor del vil gå til aktionærerne.

"Bestyrelsen forventes i morgen den 9. april 2014 at træffe beslutning om udlodning af et ekstraordinært udbytte på 16 kr. pr. aktie,"
skriver ØK.

Udbetalingen vil, hvis den godkendes, falde den 15. april.

Efter salget af Plumrose består ØK kun af divisionen Santa Fe, der opererer inden for den såkaldte "moving and relocation"-branche.

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier