FødevareWatch

Hestekøds-skandale stopper Sainsburys vækst

Salget i den engelske supermarkedskæde Sainsbury er faldet for første gang i ni år. Årsagen til nedgangen skal findes i sidste års hestekødsskandale, mener detailkædens topchef.

Den engelske detailkoncern Sainsbury har oplevet salgsvækst igennem de seneste ni år, men de seneste tal fra koncernen viser, at væksthistorien nu er bremset. Det skriver foodmanufacture.co.uk.

Mediet beretter, at selskabets såkaldte like-for-like salg faldt med 3,8 pct. i de ti uger op til d. 15. marts. Like-for-like sales er en regnskabsteknisk metode, hvor man kun medregner de forretningsaktiviteter, der fandt sted i begge de pågældende perioder.

Ifølge detailkædens adm. direktør Justin King er den indirekte årsag til salgsnedgangen sidste års omfattende hestekødsskandale.

”Vi har set en nedgang i salget i kvartalet. På samme tidspunkt sidste år blev vores salg hjulpet meget af opdagelsen af hestekød i mærkeprodukter og nogle af vores konkurrenters produkter,” siger topchefen til foodmanufacture.co.uk.

Sainsbury fastholder dog din markedsandel på 17 pct. af det britiske marked, og samtidig har man formået at øge andelen af salget fra selskabets egne produkter til 51 pct. af det samlede salg.

Læs artiklen fra foodmanufacture.co.uk her.

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier