FødevareWatch

NNF: Vi går ikke ned i løn

Mandag aften blev fødevareforbundet NNF og 110 medarbejdere på Danish Crown-slagteriet i Rønne enige om ikke at gå med til et krav om at gå 15 pct. ned i løn.

Foto: Jan Dagø/ JP

Mandag aften mødte 110 af 190 medarbejdere fra Danish Crowns slagteri i Rønne op, da toppen af fødevareforbundet NNF havde indkaldt til fyraftensmøde med få dages varsel. På mødet blev NNF og medarbejderne enige om, at de ikke vil gå med til et krav fra Danish Crown om at gå 15 pct. ned i løn. Det skriver epn.dk.

Forhandlingerne har været i gang siden 16. januar. Men efter måneders dialog skærpede Danish Crown i sidste uge retorikken.

"Danish Crown vil gerne have, at de ansatte går 15 pct. ned i løn, og hvis de ikke vil finde sig i det, må de finde sig et andet arbejde," siger tillidsmanden på slagteriet i Rønne, Thomas Hansen, til epn.dk om meldingen fra Danish Crown.

Ifølge NNF og Thomas Hansen er Danish Crown indtil videre blevet præsenteret for en lang række besparelsesforslag, som vil kunne spare Danish Crown mere end de 20-25 mio. kr. årligt, der skal findes for at redde slagteriet, men alle forslag er blevet afvist.

Danish Crown vil ikke kommentere sagen, så længe forhandlingerne er i gang. Men ifølge NNF og Thomas Hansen er Danish Crown ikke interesseret i at lytte til besparelsesforslag, der ikke indebærer lønnedgang.

Længere line til bornholmsk slagteri

Tulip lukker engelsk fabrik og fyrer 200

Tysk gigant angriber Danish Crown

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier