Salling-direktør siger farvel

Dansk Supermarked har indledt jagten på afløseren til Salling-direktør Henrik Libak, der har valgt at forlade direktørstolen i det kendte stormagasin.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen
AF LARS NIELSEN

Salling i Aarhus og Aalborg skal have ny direktør. Den nuværende direktør Henrik Libak fratræder nu i en alder af blot 48 år.

Hvem der skal erstatte ham, er endnu ikke afklaret, men en rekrutteringsproces er netop sat i gang, oplyser Dansk Supermarked.

Henrik Libak har været ansat i Dansk Supermarked i 28 år, og det er ny blevet tid til at søge nye udfordringer, mener han.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Det har været 28 fantastiske år, men hvis jeg skal nå at prøve nye udfordringer i mit arbejdsliv, så skal det være nu," siger Henrik Libak.

Turn around i Salling

De seneste 10 år har Henrik Libak været direktør for henholdsvis Føtex, Bilka og Salling.

Det seneste par år er der gennemført en turn around af Salling, oplyser Dansk Supermarked. Der er lanceret en ny strategi, Starbucks er rykket indenfor, og med ombygningen af stormagasinerne og den kraftige udvidelse og styrkelse af sortimentet er fundamentet lagt for en stærk fremtid.

Supermarkeder vil fylde hylderne med flere nyheder 

Dansk Supermarkeds administrerende direktør, Per Bank, ønsker Sallings afgående direktør god vind i den videre karriere:

"Henrik Libak har haft en lang og flot karriere i Dansk Supermarked. Han har opnået meget, som det kun er få forundt at prøve, og han har igennem alle årene sat sit tydelige præg på virksomheden og kollegerne. Jeg ønsker ham al mulig held og lykke i fremtiden," siger Per Bank.

Henrik Libak fortsætter som direktør indtil udgangen af marts, hvorefter Dansk Supermarkeds logistikdirektør Nicolai Gradman midlertidigt tager over.

Sværvægtere danser kinddans i detailkrigen

Dansk Supermarked trækker betalingerne

1600 ledere til stormøde i Dansk Supermarked

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Photo: Lars Skaaning

Fortsat umuligt at spore Skares gamle kød

For abonnenter

Photo: Finn Frandsen

Bagerkæder sænker priserne