Tre slagterichefer dømt for tyveri

Tre slagterichefer handlede ikke med ledelsens velsignelse, da de i 2011 videresolgte 65 ton dieselolie, tanke og maskiner fra Danish Crowns slagteri i Blans ved Sønderborg.
Det har retten i Sønderborg vurderet, og ifølge jv.dk er de tre nu blevet kendt skyldige i tyveri. De er blevet idømt betingede fængselsdomme på mellem fire og otte måneder.
Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt
De tre chefer, der i alt var tiltalt for at have stjålet for 2,3 mio. kr., men som efterfølgende blev dømt for langt mindre, hævdede i retten, at fabrikschefen i 2011 havde givet dem tilladelse til at sælge stål og brændstof, men den opfattelse delte retten ikke.
Forsvareren i sagen fremførte, at de tre personer var blevet udset som syndebukke. Ifølge ham forsøgte ledelsen at dække over problemer med firmaets grønne regnskab. Derfor havde man givet de tre chefer ret til blandt andet at sælge dieselolien, som mest bestod af olieslam. Pengene fra salget skulle angiveligt være brugt til afholdelsen af en julefrokost, skriver jv.dk.
De anklagede har gennem hele forløbet hævdet deres uskyld, og efter domsafsigelsen ankede de dommene til Landsretten.
Danish Crown truer med nye fyringer
Relaterede artikler:
Danish Crown truer med nye fyringer
For abonnenter