Dagrofa henter markant profil til direktørpost

Dagligvarekoncernen har ansat Markela Dedopoulos i en nyoprettet stilling som kommunikationsdirektør. Hun kommer med erfaring fra en række af landets største virksomheder.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Det er en kvinde med cv’et i orden, som 15. marts indtager posten som ny kommunikationsdirektør i dagligvarekoncernen Dagrofa.

Markela Dedopoulos har således været forbi store stillinger inden for kommunikation i både Vestas, Novo Nordisk, Arriva og Danfoss. Senest har hun været kommunikations- og marketingdirektør i Haldor Topsøe, men skifter altså nu til Dagrofa, som bl.a. har supermarkedskæderne Spar, Kiwi og SuperBest.

Få flere nyheder om fødevarer - få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Her kommer hun til at bestride en helt ny stilling, der er en del af strategiplanen ”Det nye Dagrofa”, som topchef Per Thaus fremlagde i november 2013 efter blot få uger i jobbet.

”Dagrofa er en virksomhed i voldsom forandring, og et af de vigtigste værktøjer i den udvikling er kommunikation. Virksomheden har aldrig haft nogen kommunikationsafdeling, så den skal bygges op fra bunden, og her bliver Markela Dedopoulos meget vigtig,” siger Per Thau til FødevareWatch.

Skal lave ny strategi

I sit nye job får Markela Dedopoulos det overordnede ansvar for al intern og ekstern kommunikation i Dagrofa-koncernen, som har 7000 ansatte og en årlig omsætning på 20 mia. kr.

En af hendes første opgaver bliver at udarbejde en ny kommunikationsstrategi.

”Vi skal absolut være mere offensive i vores kommunikation, for med et salg på over 20 mia. kr. og mange tusind medarbejdere skal Dagrofa være mere synlige. I fremtiden vil vi gerne informere bedre både internt og eksternt om, hvad vi går og laver,” siger Per Thau.

Nu giver Irma mindre producenter unik chance

Sojakonge får nyt produkt på hylderne i Norge

Bilka skal være prøverum for nye fødevarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også