FødevareWatch

Royal Greenland lander overskud på 100 mio kr

Den grønlandske fiskekoncern bevæger sig endnu længere væk fra eksistenstruende krise med et overskud på 100 mio. kr. Det er lidt under egne forventninger, men tilfredsstillende ifølge ledelsen.

Foto: Jesper Olesen

For få år siden var Royal Greenland truet på eksistensen, men selskabet har fået vendt den negative situation og kan for tredje år i træk præsentere et stort overskud.

Fiskekoncernen, der er Grønlands største virksomhed, har offentliggjort et regnskab for 2012/13, der viser et overskud på 100 mio. kr. ud af en omsætning på 5,3 mia. kr.

Dermed bevæger selskabet sig endnu længere væk fra rædselsårene omkring 2009, hvor Royal Greenlands ejer, det grønlandske selvstyre, efter et stort underskud måtte indskyde en halv milliard for at holde fiskekoncernen i live.

Royal Greenlands ledelse med den danske topchef Mikael Thinghuus i spidsen karakteriserer da også det nyligt offentliggjorte regnskab som ”tilfredsstillende”.

Under egne forventninger

Mikael Thinghuus, der kom til Royal Greenland i 2011 efter jobs hos bl.a. LEGO og Idémøbler, må dog indkassere den streg i regningen, at regnskabet ikke helt lever op til selskabets egne udmeldte forventninger.

Det var ventet, at regnskabet skulle matche rekordåret 2011/12, hvor overskuddet lød på 136 mio. kr., men med et plus på ”blot” 100 mio. kr. blev det altså ikke helt tilfældet.

Få flere nyheder om fødevarer - få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Årets overskud er hovedsageligt skabt på stærkt salg inden for Royal Greenlands kerneforretning, som er kogte og pillede rejer samt hellefisk.

Til gengæld har selskabet oplevet en resultatmæssig nedgang på 60 mio. kr. i salget af torsk og røgvarer. Her er skurken stigende råvarepriser for laks og faldende salgspriser for torsk.

Gæld er skåret ned

Krisen i slutningen af sidste årti gjorde, at Royal Greenlands gæld for få år siden var på hele 2,3 mia. kr.

Det har siden været en prioritet for Mikael Thinghuus at få den nedbragt, og i det indeværende år er der skåret 192 mio. kr. af gælden, så den nu lyder på 1,4 mia. kr.

Gælden bliver med sikkerhed barberet yderligere ned i næste regnskabsår, da Royal Greenland i efteråret 2013 solgte sin seafoodfabrik i tyske Wilhelmshaven til to selskaber fra Singapore.

Salgsprisen er ikke oplyst, men da Wilhelmshaven har stået for ca. 30 pct. af selskabets omsætning, må beløbet formodes at være betragteligt.

Royal Greenland forventer et resultat for 2013/14, som er lig det netop offentliggjorte.

Du kan onsdag morgen læse et fyldigt interview med Mikael Thinghuus, topchef i Royal Greenland, på FødevareWatch.

Minister til fiskerne: Klap lige hesten

Fiskeindustrien lider under konflikt mellem Norge og EU

Fiskere kræver millioner fra EU og den danske regering 

Mere fra FødevareWatch

Kædedirektør kan ikke afvise flere butikslukninger

Fire Daglibrugsen-butikker må dreje nøglen om som følge underskud. Det sidste dødsstød blev de stigende energiudgifter, og kædedirektør kan ikke afvise, at de med tiden også kan få konsekvenser for andre butikker.

Royal Unibrew indgår i samarbejde med Too Good To Go og Q8

Et samarbejde med madspilds-appen Too Good To Go og tankstationen Q8 skal sikre, at en række af Royal Unibrews drikkevarer ikke går til spilde. I én enkelt dag bliver det således muligt at afhente overskydende drikkevarer på en række tankstationer.

EU-indgreb vil potentielt kun udløse få milliarder til energistøtte

Fredag har EU’s medlemslande blåstemplet at kunne sende beskatningen fra bæredygtig energi tilbage til bl.a. energipressede fødevarevirksomheder. Nye beregninger peger dog på, at potentialet er yderst begrænset. Denne form for ”symbolpolitik” noget af det allerværste, der kan ske for virksomhederne, advarer Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier