Økologiske æg frikendes for forhøjede niveauer af PFAS

Fødevarestyrelsen har udført en række nye analyser, efter at der i vinters blev konstateret et forhøjet indhold af PFAS i æg fra økologiske høns, som havde fået foder med fiskemel.
Ægproducenterne reagerede dengang på oplysningerne om det forhøjede PFAS-indhold i økologiske æg, og fjernede fiskemel fra hønsenes foder. Indholdet af PFAS i æggene er siden faldet hurtigt,fremgår af en pressemeddelelse fra fødevareministeriet.
Dakofo skrotter fiskemel i foder til æglæggende økohøns
Fødevarestyrelsen har i marts og april 2023 undersøgt æg fra 10 forskellige økologiske producenter. I otte prøver blev der ikke påvist PFAS, mens der i to prøver var fund af PFAS, men langt under grænseværdien.
Der blev ikke påvist PFAS i prøver fra fire forskellige konventionelle æggeproducenter. Efter fundet af PFAS i visse typer af fiskemel har Fødevarestyrelsen også undersøgt fisk fra hav- og dambrug.
I 10 af disse prøver er der ikke påvist PFAS, mens der i tre prøver er påvist PFAS i meget lave niveauer og langt under grænseværdien.
Fiskemelbranchen: Problematisk mistænkeliggørelse af hele industrien
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie, AgriWatch)
Relaterede artikler:
Fødevareminister vil have PFAS-kontrol med kød og grønt
For abonnenter