Novozymes' aktionærer siger ja til fusion med Chr. Hansen

Der er flere udeståender, inden Novozymes og Chr. Hansen kan kalde sig en fælles koncern.
Foto: Novozymes/pr
Foto: Novozymes/pr

En fusion nærmer sig mellem Novozymes og Chr. Hansen. 

En af hindringer - et ja fra aktionærerne i Novozymes - blev overstået torsdag, hvor Novozymes’ aktinærer stemte ja til fusionen.

Selv om bestyrelse og ledelse er udpeget, mangler der flere godkendelser fra myndighederne - blandt andet fra EU-Kommissionen.

”Vi er i god og konstruktiv dialog med myndighederne - også de europæiske. Så vi gør alt, hvad vi kan, for at få godkendt denne fusion,” siger Lars Green, der er finansdirektør i Novozymes.

Derudover skal det besluttes, hvad den sammenlagte koncern skal hedde - og hvor den skal ligge. I dag har Chr. Hansen hovedkontor i Hørsholm, mens Novozymes ligger i Lyngby.

Samles ventes alt at være faldet på plads i løbet af fjerde kvartal i år eller første kvartal af 2024.

De to selskaber meldte om fusionen den 12. december sidste år.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg