Genåbning!

2022 blev slået an med en optimistisk tone, da de sidste coronarestriktioner blev fjernet.

Det skete 1. februar, da covid-19 ikke længere var kategoriseret som en samfundskritisk sygdom i Danmark. Serveringssteder m.v. kunne holde åbent uden restriktioner såsom lukketider, arealkrav og salgstider for alkohol. Grebet om detailhandlens alkoholsalg forsvandt, ligesom arrangementer med loft over gæster, mundbind og andre tiltag, der begrænsede sociale arrangementer og indtægt for leverandører og detail-, restaurantselskaber.

”Vi glæder os i vores del af erhvervslivet til igen at tjene vores egne penge,” lød meldingen fra politisk chef Freja Brandhøj i DRC - Danmarks Restauranter & Cafeer til FødevareWatch, ligesom Rekom-chef Lars Børsting var lettet:

”Jeg håber inderligt, at det her var vores sidste bekendtskab med corona-nedlukninger. Vi glæder os til at se den officielle beslutning, så vi kan få alle vores medarbejdere retur fra lønkompesation og tilbage på arbejde. Vi står klar til at slå dørene op”.

Åbningen kunne spores et par måneder senere, hvor bl.a. handelsselskabet Conaxess Trade Denmark, der sælger fødevarer, konfekture, drikkevarer fra et stort antal internationale brands til foodservice, detailhandlen og grænsehandlen, havde overraskende meget fart på.

”På omsætningen til ontrade-markedet har vi set i februar og marts, at vi nu er vi tilbage på 2019-niveau. Det er en kombination af, at kantiner kører på fuld kraft på arbejdspladserne samtidig med, at restauranterne har masser af gæster,” sagde kommerciel direktør Torben B. Jensen.

Den forbrugertendens blev også bekræftet hos Danmarks største grossist, Euro Cater, i årets slutning, hvor selskabet til FødevareWatch fortalte om en rekordstor omsætning, der for første gang rundede 10 mia. kr.

”Vi har aldrig oplevet så stor en travlhed, som siden samfundet genåbnede i februar. Der har været den vildeste travlhed i både Danmark og Sverige, hvor alle har haft lyst til at gå ud og spise hos vores kunder. Det er virkelig gået stærkt,” sagde Henrik Ellegaard og henviste til, at man tilmed havde to sløje måneder med nedlukning op til genåbningen.

Ukraine og lavinen af stigende priser

Glæden fra genåbngingen var umiddelbart kort. 

Rusland invaderede 24. februar Ukraine og satte gang i en lavine af relaterede kriser.

Solisikkeolien fra Ukraine blev begrænset og skubbede prisen på andre madolier højt op. Det samme skete for korn og relaterede produkter. Den russiske gas blev begrænset som svar på EU’s økonomiske sanktioner, hvilket drev særligt gaspriserne op. Noget, der satte sig som komplet uforudsete udsving i driften for en lang række selskaber.

Madolien blev i november målt til at være steget 37 pct. i pris og toppede derved listen over prisstigninger på fødevareområdet. I samme omgang blev korn målt til at være steget med 17 pct., selv efter eksporten fra Ukraine - vi alle lærte at kende som Europas kornkammer - kom i gang igen.

Priserne gjorde det både dyrt og besværligt for nogle for firmaer, herunder danske Flensted Foods, der producerer pommes frittes, og fastfoodkæder som Sunset Boulevard og McDonalds, men var en guldgrube for andre, eks. den svensk-danske madolieproducent AAK:

”Alle forretningsområder bidrog til stigningen i driftsresultatet, som var det højeste nogensinde i et andet kvartal,” udtalte adm. direktør i AAK, Johan Westman.

Energipriser ramte fødevarebranchen hårdest

Energisikkerhed og energipriser har været det store samtaleemne rundt om spisebordet, men det har også fyldt enormt meget i erhvervslivet. Ikke mindst i fødevarebranchen, hvor de stigende gas- og elpriser ramte hårdest ifølge en opgørelse foretaget af DI Energi.

Fødevarebranchen står for en tredjedel af industriens samlede energiforbrug. De stigende priser gav en meromkostning til el og gas i forhold til et normalt år på 6.730 mio. kr. samlet. Det mærkede man f.eks. hos Arla, Danish Crown, CP Kelkco og Nordic Sugar.

Arlas energiregning steg f.eks. med 400 pct. Og det har ikke været nok at skrue ned for varmen, som så mange har gjort.

Selskabet har i forbindelse med håndteringen af den krise investeret over 100 mio. kr. i energiomstilling, der i første omgang slår over på olie. Det samme har Carlsberg gjort, som inden længe er klar til at fyre med olie på deres europæiske bryggerier. For Danish Crown har stigende elpriser været en af årsagerne til, at Danish Crowns konkurrenceevne er kollapset midt i et hårdt økonomisk uvejr.

”Vi har brug for hver en krone for at kunne betale de eksplosive omkostningsstigninger til især energi, der rammer vores bedrifter,” udtalte Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Rekordhøje energipriser er også afgørende for Danish Crowns beslutning om at fyre 350 medarbejdere i september.

Stigende omkostninger gav også anledning til at kigge på de lange kontrakter mellem detail og producenter eller leverandører. Det blev til en dramatisk udmelding fra Gasa Nord Grønt, Danmarks største grøntsagsproducent, der sendte hele regningen videre til detailkæderne med ukarakteristisk, konfrontatorisk retorik til en ellers fast samarbejdspartner.

”Det er lidt liv eller død det her. Under normale omstændigheder ville jeg være meget forsigtig. Men vi vil gerne sende et tydeligt signal om, at vi mener det,” udtalte direktør for Gasa Nord Grønt, Lars Verner Christensen.

Farvel til Rusland

Ruslands Invasion synes at have påvirket fødevarebranchen på uanseeligt mange måder. Det betød f.eks. også et farvel til det kæmpe marked for en lang række både danske og internationale selskaber.

Carlsberg var et af de selskaber, der af moralske grunde valgte at sige farvel til det store marked i Rusland. Det samme gjorde McDonalds, hvor der i stedet er åbnet en kopi. Det svenske børsnoterede AAK har sagt farvel permanent, foodservicesektoren i kraft af Dagrofa Foodservice og Dansk Cater har sagt farvel, for at nævne nogle.

Det er dog ikke nødvendigvis en afsluttet historie. B,andt andet holder topchef i Carlsberg, Cees ’t Hart, døren til Rusland på klem: ”Det er drømmescenariet, hvis der kommer en æra, hvor vi kan komme tilbage igen,” har han udtalt.

Forsyninger

Efterdønningerne af coronakrisen påvirker fortsat nogle af de globale forsyningsveje, som FødevareWatch bl.a. afdækkede med en serie om mangel på emballage - den oversete krise - der havde formået at gemme sig i ly af alle de andre kriser.

”Jeg tror, at det her er den nye normal, og at vi skal skrive lærebøgerne om. Denne forsyningskrise er noget helt andet, end hvad vi har set før, og den kan ikke engang sammenlignes med det, vi så under finanskrisen,” sagde Jan Stentoft, som er professor i forsyningslogistik og relationsledelse ved Syddansk Universitet.

Lidl trådte i året, der gik, frem på dette område som særskilt proaktiv: Detailkæden købte sine egne skibe for at sikre forsyningskæden og tilgængelighed af varer i butikkerne.

”Målet er på lang sigt at kunne styre de voksende mængder fra forskellige produktionssteder mere fleksibelt,” sagde Wolf Tiedemann, der står i spidsen for logistik i Lidl.

CO2-afgift på industrien

Det har også været et politisk år. 

Ikke nok med at året har båret præg af nedlukning og restriktioner og en energi- og fødevareinflation, så skal verden bevæge sig i en grøn retning i accelererende hast - noget, der har fyldt politisk.

Den politiske aftale for en grøn skattereform, hvor CO2-afgiften på industrien blev fastlagt, blev vedtaget i slutningen af juni og blev en skuffelse at møde i bl.a. fiskerierhvervet.

Også hos ingrediensfabrikken CP Kelco skabte den stor bekymring, ligesom den gjorde hos Nordic Sugar, hvor den anslåes at koste et et større tocifret millionbeløb.

Ny minister

Lige inden årets afslutning blev det nye ministerhold udpeget i den nye SVM-regering. 

Erhvervsmanden og landmanden Jacob Jensen tog over for Rasmus Prehn, der selv gerne ville have fulgt den kommende CO2-afgift på landbrug til dørs. 

Uden at komme ind på konkrete forslag blev det klart ved den traditionelle overdragelsesceremoni, at opgaven i høj grad handler om den grønne omstilling, symboliseret ved en grøn rendegraver, som den tiltrædende minister gav den afgående.