Smør koster det halve i udlandet - skyldes høj købekraft i Danmark

Den høje danske købekraft og betallingsvillighed gør det muligt for detailkæder at sætte højere priser på smør i Danmark, mener fødevareøkonom.
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
af ASGER SKOVDAL JEPSEN

Priserne på smør er banket i vejret i de seneste måneder, men der er stor forskel på, hvad smørprisen er sat til i andre lande sammenlignet med Danmark, skriver Politiken.

Således koster en pakke Lurpak-smør på 200 g. 27,95 kr. i Rema 1000 i Danmark, mens den samme pakke koster, hvad der svarer til 13,50 kr. og 14 kr. i hhv. Polen og Libanon. Kiloprisen på smør ligger i Danmark på 139,75 kr. - i de andre førnævnte lande ligger den på i omegnen af 70 kr.

Over for avisen begrunder flere producenter og dagligvarekæder prisforskellen med stigende omkostninger i alle led af forsyningskæden.

Men den fulde forklaring skal ifølge Henning Otte Hansen, fødevareøkonom på Københavns Universitet, findes i, at danskerne har højere indkomst og dermed højere købekraft.

”Prisen handler også i høj grad om, hvad kunderne kan og vil betale. Hvis jeg var salgsdirektør i Coop, ville jeg spørge, hvor der er størst købekraft og mest betalingsvillighed på Lurpak – i Danmark eller i Tyskland – og så sætte den højeste pris der. Og der er svaret nok, at det er der i Danmark,” siger han.

Inflationen bragede i vejret i juni - overstiger nu eurolandene

Salling Group bryder deres eget prisloft

Eksplosivt stigende råvarepriser presser produktionen i 9 af 10 danske fødevarevirksomheder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også