FødevareWatch

Landets største kokkekonkurrence løber af stablen

Konkurrencen i år er nummer 13 i rækken og bliver for første gang siden 2019 igen afholdt i Gudhjem på Bornholm.

Vinderen i 2021, Andreas T. Møller fra Restaurant Møntergade, skal forsvare sin titel, når kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem skydes i gang i weekenden. | Foto: PR / Sol over Gudhjem

Efter at været aflyst i 2020 og 2021 vil Danmarks største konkurrence for kokke, Sol over Gudhjem, i denne weekend endnu en gang være at finde på havnen i den nordøstlige by på Bornholm.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sol over Gudhjem.

Ved konkurrencen, der er nummer 13 i rækken, skal en række professionelle kokke fra nær og fjern i år dyste om, hvem der kan lave de bedste retter inden for kategorierne mad, drikke, konfekture og innovation.

Vinderen af konkurrencen i 2021, Andreas T. Møller fra Restaurant Møntergade i København, skal i hovedkonkurrencen forsvare sin titel over for de andre deltagere. De består af Nick Curtin fra Amager-restauranten Alouette, tidligere kreativ chef og manager på Noma Torsten Vildgaard og David Fischer, der driver pastarestauranten Hos Fischer på Østerbro.

Dommerpanelet vil bestå vil bestå af Rasmus Munk, køkkenchef i Alchemist i København, Nicolai Nørregaard, kok og restauratør i bornholmske Kadeau, Dak Winchangeon og medforpagter for Svinkløv Badehotel Kenneth Hansen være at finde i panelet.

Udover konkurrencen byder Gudhjem også op til et madmarked, der vil servere lokale bornholmske retter til de besøgende gæster.

Sol over Gudhjem bliver skudt i gang lørdag d. 25. juni, oplyser Sol over Gudhjem i meddelelsen.

Manglende aftale om udenlandsk arbejdskraft møder frustration i restaurationsbranchen

Prisstigninger vil trykke køkkener i en grønnere retning

Hotel- og Restaurantskolen oplever markant faldende elevtal

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier