FødevareWatch

Stryhns Gruppen udbreder bæredygtighed i hele koncernen

I de kommende år kommer Stryhns Gruppen til at arbejde målrettet med at gøre hele koncernens værdikæde - herunder især leverandørerne - bæredygtige, fortæller direktør.

Foto: PR / Stryhns

For Stryhns Gruppen blev 2021 markeret med fremskridt i fødevarekoncernens strategi med at omlægge produktionen til at være mere bæredygtig og klimaneutralt. Og de mange succeser giver nu Stryhns Gruppen anledning til at intensivere arbejdet for at sikre, at hele koncernens værdikæde bliver bæredygtig.

Det skriver koncernen i en pressemeddelelse.

”I 2021 har vi i Stryhns Gruppen arbejdet systematisk videre med vores bæredygtighedsstrategi, der sætter en ambitiøs ramme for, hvordan vi i 2050 sikrer klimaneutralitet gennem hele vores værdikæde,” siger adm. direktør Kristian Kornerup Jensen i meddelelsen.

Han påpeger, at virksomheden i løbet af 2021 bl.a. har arbejdet med en omfattende udvidelse på fabrikken i Gråsten, der skal sørge for at minimere koncernens madspild og energiforbrug.

Derudover har koncernen siden 1. januar 2021 udelukkende anvendt grøn strøm fra havvindmøller i sin produktion, hvilket har reduceret Stryhns Gruppens CO-udledning med 23 pct.

Sætter grønne krav til leverandører

Stryhns Gruppen har også oplevet store fremskridt på det område, der er kernen i sit bæredygtighedsarbejde; at mindske madspild.

Således har gruppen i 2021 doneret 74 ton overskudsmad til Fødevarebanken, der bringer det videre til socialt udsatte grupper, og koncernen vil løbende arbejde med at minimere madspild i sin produktionskæde.

”I en branche som vores kan madspild desværre aldrig helt undgås. Vi arbejder løbende på at minimere vores færdigvarespild, og hvor vi siden 2019 har reduceret med 60 pct., har vi i 2021 reduceret spildet med yderligere 3 pct. i forhold til 2020,” fortæller Kristian Kornerup Jensen.

De mange fremskridt i 2021 giver anledning til at arbejde med at brede bæredygtighedsstrategien ud til alle dele af koncernen.

”I Stryhns Gruppen har vi kun arbejdet strategisk med bæredygtighed i få år. Alligevel er vi nået langt, og vi har gennemført og igangsat en del projekter, der skal trække vores virksomhed i en grønnere retning,” siger Kristian Kornerup Jensen og tilføjer:

”Målet når vi ikke alene. Vi har brug for, at aktører gennem hele vores værdikæde er med, og derfor sætter vi nu grønne krav til både os selv og vores leverandører, der for at handle med os skal have sat egne videnskabsbaserede klimamål inden 2025.”

Konkret kommer Stryhns Gruppen i de kommende år til at kortlægge CO2-aftryk samt oprindelsesland for de enkelte råvarer og emballager i koncernens leverandørkæde i en samlet platform, fortæller Kristian Kornerup Jensen i pressemeddelelsen.

Stryhns-ejer: Prisstigninger er nødvendige - og de bliver højere, end vi er komfortable med

Stryhns-chef gætter på prisstigninger på 20-25 procent

Stryhns vil bekæmpe madspild af remoulade med metalgris

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier