
En ny EU-beslutning medfører nu en forkortelse af holdbarheden på norske æg med en uge fra 35 til 28 dage - en beslutning, som ikke ligefrem vækker glæde i landbrugssektoren.
En af de utilfredse er bestyrelsesformand for det norske landbrugskoorperativ Nortura, Trina Vaag, der til mediet Nationen kalder det ”uholdbart”, at norsk landbrug skal betale for, at sydeuropæiske lande har ”store problemer med fødevaresikkerheden.”
”Vi har i en årrække gjort tiltag for at norske forbrugere skal kunne spise salmonellafrie æg, og det er vi lykkedes med. Vi er nødt til at blive undtaget for disse regler,” siger Trina Vaag.
Særligt kritisk er hun overfor, at den kortere holdbarhed vil få fragtomkostningerne til at skyde i vejret, eftersom æggene med de nye regler skal hentes oftere hos producenterne.
Ifølge Norturas beregninger vil fragtomkostningerne stige med 65 mio. NOK årligt, såfremt æggene skal hentes to gange om ugen i stedet for en.
Æg-aktører forudser voldsomme prisstigninger