Orkla forventer at blive påvirket af Ukraine-krig

I forbindelse med lanceringen af årsrapporten for 2021 i Orkla-koncernen, sætter ledelsen også fokus på udfordringerne i forbindelse med krigen i Ukraine.
Ledelsen i den norske fødevarekoncern markerer, at omfanget endnu er usikkert, men at man forventes at blive påvirket på både forsyning og prisniveau for en række råvarer. Dertil kommer påvirkningerne fra høje energiudgifter samt usikkerhed vedrørende ”usikkerhed og ubalance” i de globale vareforsyningskæder.
”Alle disse elementer forventes at påvirke Orkla i 2022, men omfanget og konsekvensene er fortsat uklare,” lyder det i årsrapporten.
Orkla-ledelsen understreger tre hovedprioriteter i denne forbindelse, herunder at opretholde leveringsevnen på hjemmemarkederne, at overføre de øgede omkostninger til priserne samt at holde fast i de langsigtede målsætningen indenfor blandt andet plantebaserede fødevarer, lyder det fra topchef Jaan Ivar Semlitsch.
Orkla styrker sin plantebaserede forretning i rekordår
I årsrapporten fremgår det, at Orkla i Danmark står for knap 10 pct. af den samlede omsætning i Orkla-koncernens omsætning på 50,4 mia. NOK. I Danmark har Orkla omsat for 4,8 mia. NOK i 2021, hvor koncernen står bag selskaber som Dragsbæk, CBP, Naturli, Kims og en lang række andre producenter og mærker.
Omsætningen i Danmark er fordelt på de største områder indenfor Food Ingredients og Foods med henholdsvis 1,9 mia. NOK og 1,4 mia. NOK, mens Confectionery & Snacks udgør 0,7 mia. NOK. Orkla har desuden Care og Consumer Investments som divisioner på alle markeder.
Hjemlandet udgør fortsat den største del af omsætningen med samlet set 13,2 mia. NOK.
Relaterede artikler:
Orkla styrker sin plantebaserede forretning i rekordår
For abonnenter
Overblik: Hvem har forladt Rusland - og hvem bliver?
For abonnenter